I den kommende udstilling aperiodisk i du.al vises en installation af billedkunstnerne Pauline Kraneis og Nikolas Theilgaard, der på legende vis udvisker grænserne mellem personlige rum, erindringer og den reelle verden. En dialog mellem virkelighed og projektion, fortid og nutid, inde og ude udfolder sig i de to parallelle udstillingsvinduer, som åbner hver sin dimension af rumlig opfattelse.
Udgangspunktet for præsentationen er et vægstort fotografi af et ornamentalt flisegulv fra klosteret Certosa di San Martino i Napoli. Dette klassiske periodiske mønster, som bærer det religiøse rums historie og symbolik, er sat i dialog med verden udenfor - industrilandskabet på Frederiksø.
Temaet udforskes yderligere i den anden montre. Her giver flisernes strukturerede geometri anledning til en leg med skalaer og mønstre. Rummet forvandles fra fast form til flydende dimension. Ifølge Arkitekten Bruno Taut, er arkitekturens kunst forsøget på at omsætte rumopfattelse til nye, ikke-gentagne mønstre. I fagsproget betegnes disse mønstre som „aperiodiske“.
Den flydende overgang mellem inde og ude, mellem erindringer og nye opfattelser, afspejler ideen om rumlig udvidelse og modelrum som en kunstnerisk praksis. På et subtilt niveau transformeres ikke kun rummet, men også selve tænkningen - en undersøgelse af forholdet mellem arkitektur, kunst og hukommelse.
Filosoffen Walter Benjamin (1892-1940) mente, at der ingen fast grænse er mellem det, vi opfatter, og det, vi forestiller os. I installationen kommer denne flydende grænse til overfladen.
Kilde:
du.al
du.al