SVANESANG OG KRAGETÆER er en installation, der består af elementerne papir, kul, marmor og granit. Udstillingen kredser om det skrevne ord på papir, der snart er en anakronisme og som i dag giver brevet en form for magi. Også stenen har en mystik omkring sig og vort møde med den er et møde med det fremmede. Fordi stenen er fuldstændig indesluttet i sig selv, vil den forblive utilgængelig for mennesket og dets erkendelse.
Sys Svinding præsenterer værket Breve jeg aldrig fik sendt, som er håndhuggede hvide marmorbreve og fragmenter med kragetæer, der signalerer, kunsten at skrive et brev. Bunken af breve er udhuggede og gennemarbejdede, andre er halvt færdige, enkelte er kun påbegyndte, mens andre er rå forkastede fragmenter.
Pernille Kløvedal Helweg har håndskrevet bannere med dyremetaforer, der er sat i alfabetisk orden for at give dyrene hovedrollen i metaforerne. Bannerne hænger frit i rummet og kan læses retvendt og spejlvendt.
I forhold til hvor svært det kan være at forstå hinanden, er det bemærkelsesværdigt, hvor beredvillige og imødekommende vi er til at opfatte, hvad hinanden siger, når vi kaster os ud i at karikere dyr i billedsprog, de såkaldte zoomorfismer. At det lykkes at sammenligne politikere, venner, børn og kærester med forskellige dyrs adfærd, må betyde, at der er en kollektiv forhåndsviden og perceptionsverden omkring dyr, som mennesket spejler sig i.
Kilde: Kunstnerhuset Classensgade
