Peter Bonde
Fra 28 apr 2023Pressemeddelelse: Martin Asbæk Gallery er stolt af at kunne præsentere en ny soloudstilling af den danske billedkunstner Peter Bonde. Udstillingen omfatter flere af kunstnerens gennemgående og genkendelige komponenter fra gestikulerende penselstrøg på spejlfolie til inddragelsen af tekst, foto og objekter. Maleri er Peter Bondes primære medie, og udstillingen kunne meget vel have været en klassisk […]
Pressemeddelelse: Martin Asbæk Gallery er stolt af at kunne præsentere en ny soloudstilling af den danske billedkunstner Peter Bonde. Udstillingen omfatter flere af kunstnerens gennemgående og genkendelige komponenter fra gestikulerende penselstrøg på spejlfolie til inddragelsen af tekst, foto og objekter. Maleri er Peter Bondes primære medie, og udstillingen kunne meget vel have været en klassisk […]
Pressemeddelelse:
Martin Asbæk Gallery er stolt af at kunne præsentere en ny soloudstilling af den danske billedkunstner Peter Bonde. Udstillingen omfatter flere af kunstnerens gennemgående og genkendelige komponenter fra gestikulerende penselstrøg på spejlfolie til inddragelsen af tekst, foto og objekter.
Maleri er Peter Bondes primære medie, og udstillingen kunne meget vel have været en klassisk maleriudstilling. Men gennem en overflod af billeder og medier fungerer maleriet snarere som et tegn for maleri. Samtidig introducerer udstillingen installatoriske greb, der griber ind og forstyrrer vores forventning til gallerirummet.
Dekonstruktion er et centralt aspekt af Bondes praksis, der tjener til at udfordre status quo og rykke grænserne for maleriet. Det kommer bl.a. til udtryk i Bondes brug af egne fotos såvel som i den igangværende serie af Book Paintings, baseret på kunstnerens eget bibliotek af kunstbøger. I serien har Bonde affotograferet og forstørret bogomslagene og printet dem på lærred for derefter at modificere og delvist overmale dem.
Ved at arbejde med maleri – eller billedskabelse – i dette udvidede felt, et sted mellem maleri, skulptur og installation, og ofte i dialog med andre kunstnere og deres værker såvel som med andre af samtidens visuelle produkter, peger værkerne på maleriet som en form for interface mellem forskellige systemer. Maleriet er forbindelsespunktet i den tværmediale metode, som Bonde konsekvent har praktiseret gennem årene. Det er maleriet, der driver værket.
Peter Bonde (f. 1958) er en dansk billedkunstner, der bor og arbejder i København. Uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (1976-1982), senere professor ved Malerskolen (1996-2005). Modtog Eckersberg-medaljen i 2003 og tildelt Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse i 2011. Repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 1999 (sammen med Jason Rhoades). Peter Bonde er repræsenteret i talrige danske og internationale samlinger, herunder Statens Museum for Kunst, København, ARKEN Museum for Moderne Kunst, Ishøj, Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg, Can Elgiz Museum of Contemporary Art, Tyrkiet, Kunstmuseum Wolfsburg, Tyskland og Turku Kunstmuseum, Finland.
1260 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja