Rasmus Myrup på Frederiksborg

Frederiksborg præsenterer den danske kunstner Rasmus Myrup, hvis skulpturer møder museets historiske værker. Myrups skulpturer er nutidige fortolkninger af figurer fra myter, sagn og folketro. Han bringer dem ud af fortidens tåger og lader dem leve side om side med os i dag, klædt i unikke outfits og formgivet af materialer fra den natur, de personificerer.

I dialog med historien
Sagn og myter er til alle tider blevet genfortalt og genfortolket i forskellige versioner. Rasmus Myrup lægger sig i forlængelse af denne tusindårige tradition. Han sætter fokus på myter og sagns rolle i Danmarks historie, deres foranderlige betydning for national selvforståelse, og deres relevans i dag. Placeret som gæster i museets faste samling, ser de udefra på historien. En historie de nogle gange er inkluderet i – andre gange ikke. Dermed udfordrer Myrup også de mekanismer, der afgør, hvilke sagn og myter der bliver centrale i nationale fortællinger, mens andre fortrænges til periferien.

Myter og sagn på Frederiksborg
Frederiksborg er fyldt med myter og sagn: I loftsudsmykninger, værker og arkitektur. Da brygger J.C. Jacobsen grundlagde Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg i 1878, bad han tidens kunstnere om at fortolke dansk identitet. De greb tilbage til de myter og sagn, som spiller en grundlæggende rolle i vores fælles forestilling om Danmark, og som er blevet mundtligt overleveret, skrevet ned, genfortolket og endda har formet vores traditioner, sprog og vendinger. Rasmus Myrup udforsker fortællingerne fra et nutidigt perspektiv, som om figurerne og guderne levede side om side med os i dag.

Svantevit, Mosekonen og Slattenpatten klædes i moderne tøj og gives moderne identiteter. Myrup fortsætter den oprindelige tradition men lader også fortællingerne tage form af ham selv og hans samtid. På den måde kan flere tusind år gamle historier spejle vor tids spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og magt.

Rasmus Myrup beskriver eksempler på sine skulpturer. Ca. 16 skulpturer vises på Frederiksborg ”Vi møder blandt andre Nissen, der engang var den traditionelle, magiske hjælper på alle gårde, men som er slemt trængt på gæstfriheden i et moderne liv præget af Airbnb. Hun er desværre også blevet laktoseintolerant, og kan derfor ikke tåle den ellers hedensk ofrede risengrød, hun generøst får serveret. Man kan også møde Slattenpatten, der efter at have været en anerkendt frugtbarhedsgudinde i den dybe fortid blev mobbet af den katolske kirke i middelalderens folketro og fik sit nye tilnavn. Hun mener dog, at der ikke findes dårlig presseomtale og har derfor taget navnet til sig på ny. På Frederiksborg er der også besøg af Maren, der famøst lægger navn til vores alle sammens “mareridt” – og hun er faktisk lidt af en hestepige. Hendes veninde, den lokale legende Mor Grib, er der også. Måske du kender hende fra Gribskov hvor jættestuen, der er opkaldt efter hende, ligger? Derudover er der blandt andre også Gerd, Hervard, Gefion, Mosekonen, Fenja og Menja.”

Kilde:
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum