Titlen på Rasmus Røhlings udstilling, Open Label Placebos, henviser til et medicinsk begreb. Placeboeffekten beskriver det fænomen, hvor patienters helbred forbedres på trods af, at de behandles med medikamenter, der er inaktive eller uden helbredende virkning for den givne tilstand. I tilfælde af open label placebo er patienterne på forhånd informeret om, at de får placebopræparater, men behandlingen kan stadig bidrage til at forbedre symptomerne. Røhling anvender denne specifikke terminologi og de paradokser, der er forbundet med den, som en indledning til en gruppe eksisterende og nyproducerede værker.
Værkerne, der spænder fra video og tegninger til skulpturelle installationer, beskæftiger sig på forskellige måder med sundhedsvæsenet og især med brugerfladerne mellem den medicinske sektor og offentligheden. I modsætning til den stringens og tæthed af visuelle data, der cirkulerer internt i branchen, fremstår det forenklede visuelle sprog, der skal formidle denne viden til verden ”udenfor”, ofte utilsigtet tvetydigt. I Røhlings arbejde sammenstilles disse ambivalenser med bearbejdede historiske og nutidige eksempler på medicinske animationer og apparater, kropsvæsker og hygiejneprodukter, blandt andet – i sidste ende for at fremhæve dette omsorgs-simulakrum som et symptom på og udtryk for bredere spørgsmål omkring visuel kommunikation og repræsentationspolitik.
Open Label Placebos er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Statens Værksteder for Kunst og Art Hub Copenhagen, Kugledynehjælpen og Leuchtturm 1917.
Kilde:
Simian
Simian