Danmarks største atelierbygning for professionelle billedkunstnere og designere åbner huset lørdag d. 25. maj under overskriften REGENERATIVE FÆLLESSKABER. Traditionen tro åbner flere af FABRIKKENs kunstnere og designere dørene til deres atelierer, holder artist talks, performances og inviterer til åbent værksted for børn og deres voksne.
Performancekunsten udgør omdrejningspunktet for årets fokus på kunstens rolle som regenerativt fællesskab. Billedkunstner Signe Vad har kurateret et program i to dele, der aktiverer FABRIKKENs store produktionshal sammen med kunstnere, lokale aktører på Sundholm og gæster, i en udveksling af ressourcer og samtaler, faciliteret af udvalgte performances.
Til Åbent Hus kl. 15-18 genopføres fire performances i nye rammer, af kunstnerne Eliyah Mesayer, Jonas Okholm Jensen, Jessie Kleemann og Mycelium, fra serien ”Pythias Stemmer” kurateret af Kræ Syndikatet. Sideløbende åbnes ateliererne med udvalgte artist talks, kaffe og kage til overkommelige priser og kreativt værksted for børn kl. 15-17 i FABRIKKENs røde pavillon, ved billedkunstner Esben Klemann og billedkunstlærer Christel Barbara Kraft.

Deltagelse i programmet frem til kl. 18 er gratis for alle og kræver ikke tilmelding. Anden del af FABRIKKENs Åbent Hus byder på performativ langbordsmiddag og kræver tilmelding (se separat event). Eventet arrangeres i samarbejde med Aktivitetshuset Sundholm, Maskinhallen og Bybi, og er støttet af Amager Vest & Amager Øst Lokaludvalg.
Kilde:
FABRIKKEN for Kunst og Design
FABRIKKEN for Kunst og Design