Mennesker bygger næsten altid geometrisk. Når det ikke-menneskelige skaber, er det næsten aldrig geometrisk. En forundring over denne formmæssige distance mellem mennesker og det ikke-menneskelige danner udstillingens nerve. Hvordan kan et formsprog sammen med det ikke-menneskelige tage sig ud?
I forsøget på at samskabe med det ikke-menneskelige har Hjermind Jensen valgt planter som eksempel på noget ikke-menneskeligt. For ham er der formgivningsmæssig inspiration mange steder: ”Planter drager og fascinerer mig. Jeg fascineres fordi planter selv skaber deres materiale og har smukke og resourceoptimerede konstruktioner. Jeg drages mod dem, da jeg genkender krop og væren i dem.”
Arbejdsprocessen har været vigtig. Med inspiration i Lars Spuybroeks opfattelse af begrebet sympati samt brugen af håndværk (syning, udstopning, træskærearbejde samt keramik) har Hjermind Jensen forsøgt at fornemme, hvilken retning planterne ønskede at formgivningen skulle tage. Håndværk er ideelt til et intuitivt og konkret samarbejde med noget ikke-menneskeligt, og Spuybroeks teori har været vigtig i ønsket om, at det ikke-menneskelige skulle være med til at tage valg.
Og således, under et ophold i Norske Hus i efteråret, har Hjermind Jensen med planter, håndværk og kunstnerisk proces i fokus, fortsat sine undersøgelser af organisk form i samskabelse med det ikke-menneskelige. Og disse undersøgelser udstilles nu i Norske Hus som en række skulpturelle værker.
I forlængelse af Hjermind Jensens undersøgelser har han under opholdet afholdt en række saloner, som har omhandlet relationer og samskabelse med det ikke-menneskelige. Disse saloner har været til stor inspiration i hans arbejde med udstillingen.
Udstillingen er støttet af Dreyers Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond samt Lizzi og Mogens Staal Fonden.
Udstillingen kan ses i det Norske Hus
Kilde:
Sophienholm Kunsthal
Sophienholm Kunsthal
