Sky Gazing

5 okt 2024 - 16 feb 2025

Udstillingen udforsker, hvordan kunstnere gennem tiden har fortolket og ladet sig inspirere af himmelrummet og det uendelige univers. En berusende samling af ikoniske malerier, omsluttende installationer, mobiler og optiske værker

Katie Paterson Totality, 2016. Foto: Julie Lovens, 2016 Courtesy of Kunsthaus Pasquart, Biel.

Udstillingen udforsker, hvordan kunstnere gennem tiden har fortolket og ladet sig inspirere af himmelrummet og det uendelige univers. En berusende samling af ikoniske malerier, omsluttende installationer, mobiler og optiske værker

Gruppeudstillingen Sky Gazing undersøger, hvordan verdenskendte kunstnere gennem tiden har observeret og tolket mytiske, skræmmende og fascinerende fænomener på himlen. Sky Gazing udforsker, hvordan kunstnere gennem tiden har fortolket og ladet sig inspirere af himmelrummet og det uendelige univers. En berusende samling af ikoniske malerier, omsluttende installationer, mobiler og optiske værker.
Gruppeudstillingen er et tematiseret tværsnit af kunsthistorien og byder på værker af anerkendte kunstnere som blandt andre Wassily Kandinsky, Alexander Calder, Douglas Gordon, Tacita Dean og William Kentridge samt historiske ikoner som Vilhelm Hammershøi, C.W. Eckersberg, Janus La Cour og Christen Købke.
Sky Gazing er udviklet og kurateret af gæstekurator Juliana Engberg, som benytter sig af værker fra ARoS' egen samling samt væsentlige bidrag og udlån fra blandt andet National Galleries of Scotland, Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam, Rijksmuseum, Amsterdam, Statens Museum for Kunst, Glyptoteket og Davids Samlingen, København.
Sky Gazing præsenterer for første gang det danske publikum for den indfødte australske kunstner Naminapu Maymuru-Whites smukke åndeværker. Hendes larrakitj (mindepæle, red.) fortæller historien om Mælkevejen, floden og det sted, hvor sjæle, der rejser mellem himmel og jord, befinder sig.
Udstillingen byder også på et videoværk af den britiske kunstner Tacita Dean. Hun optog solformørkelsen i 1999 og lader dyr og landskab fortælle historien om denne mystiske begivenhed, som med jævne mellemrum afbryder normaliteten. Hendes en-time-lange filminstallation indfanger det svigtende lys og døgnets andet daggry, som forstyrrer vores sanser.
Du kan også glæde dig til at opleve en omsluttende installation af den anerkendte skotske kunstner Katie Paterson. Ved hjælp af en blændende diskokugle af fotograferede solformørkelser skaber hun sin egen galakse – Totality. Installationen præsenteres sammen med et andet af hendes værker: klaverstykket Earth-Moon-Earth (Moonlight Sonata Reflected from the Surface of the Moon), hvor månen ‘spiller’ Beethovens Måneskinssonate. Kompositionen er oversat til morsekode og sendt til månen og retur. I værket spilles det returnerede, fragmenterede partitur på et automatiseret flygel.
I hele udstillingsperioden – cirka syv timer om dagen, fem dage om ugen – vil den tasmanske kunstner Lucienne Rickard udføre sin tegne-performance Wreck: Først tegner Lucienne Rickard omhyggelige gengivelser af den truede fugleart tyndnæbbet skråpe baseret på billeder af afdøde fugle skyllet ind på den tasmanske kyst for derefter – cirka hver tredje uge – at viske dem ud igen. Det gør hun for at gøre opmærksom på masseudryddelse og den biodiversitetskrise vi i øjeblikket står overfor.
Kilde:
ARoS Aarhus Kunstmuseum

Adresse
ARoS Aarhus KunstmuseumAros Allé 2
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 21:00
Tirsdag: 10:00 - 21:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 21:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Voksen 180 kr.
Unge under 31 år 150 kr.
Studerende 150 kr.
Grupper – min. 20 pers. 160 kr.
Børn under 18 år Gratis
Køb billet