Med Special Effect præsenterer Atiéna R. Kilfa en ny værkgruppe bestående af en kortfilm og to store blyantstegninger.
I forlængelse af Kilfas undersøgelse og omstrukturering af filmiske arketyper, fokuserer filmen på en ikke nærmere bestemt mand, der sidder ved et skrivebord. Filmen er optaget i sort/hvid og fremkalder en underlig tidsløshed ved figuren, der resonerer med flere forskellige billedgenrer fra filmhistoriske epoker blandt andet tysk ekspressionistisk film og Hollywood film noir, altsammen spolet frem til nutidig 4K-kvalitet. Ved at fremkalde disse arketyper bliver figuration et redskab til at undersøge de koder, der skaber vores systemer – og deres potentielle sammenbrud.
Kilde:
Den Frie Udstillingsbygning
Den Frie Udstillingsbygning