Susanne Pedersen arbejder med maleri, foto, skulptur og installation. Omdrejningspunktet for hendes praksis er erindring.
Pedersen er optaget af hvordan vi erindrer. Erindringer er en måde at huske på. Vi husker fragmentarisk, og når vi erindrer i billeder, sker det delvist i små glimt. Der er flere måder at erindre på, det vi umiddelbart husker og erindrer og den dybere erindring, der ikke lader sig genkalde gennem bevidst tænkning, men som træder frem ved, at vi bliver mødt af forskellige sanseindtryk. Erindringen kan, så at sige slumre og vækkes til live, og vi kender alle den forunderlige følelse af at blive ført tilbage i tid, af dufte, lyde, smagsoplevelser, af noget man ser eller berører.
Den franske forfatter Marcel Proust er kendt for sin skildring af en sådan erindringsgenkaldelse, da han som voksen smager en madeleine kage, hvilket hensætter ham til de mange søndag eftermiddage i barndomshjemmet, hvor hans tante lader ham smage sin madeleine kage.
Kilde:
HUSET i Asnæs
HUSET i Asnæs
