TEGNING

6 mar - 28 mar 2026

Udstillingen retter opmærksomheden mod et helt grundlæggende, men ofte overset medie.

Bent Hedeby Sørensen: Arkiv II. Foto: Classeværelset.

Udstillingen retter opmærksomheden mod et helt grundlæggende, men ofte overset medie.

Tegning er grundlaget og platformen for næsten al billedkunst, uanset hvilket medie det endelige værk får. Som skitse, idéudvikling, brainstorming, noter og undersøgelser ledsager tegningen ofte værket gennem hele processen – men vises sjældent selvstændigt.
Med udstillingen TEGNING ønsker fem erfarne kunstnere at rette opmærksomheden mod dette grundlæggende og ofte oversete medie. Tegningen er på én gang kunstens tjener og dens herre: den fungerer som redskab, men er samtidig stedet hvor idéerne opstår, formes og tager retning.
Udstillingen samler værker hvor tegningen ikke kun er forarbejde, men selve værket. Her træder den frem som selvstændigt kunstnerisk udsagn og som en direkte og umiddelbar måde at tænke og se på.
Udstillingen finder sted i Classeværelset i Classensgade, som er en del af Kunstnerhuset – et arbejdsfællesskab hvor 23 billedkunstnere har haft atelierer gennem snart 50 år. Kunstnerhuset har gennem årtier udgjort et inspirerende og frugtbart arbejdsmiljø og spillet en væsentlig rolle i det lokale og bredere danske kunstmiljø.
Medvirkende kunstnere: Else Plough Isaksen, Regitze Steinbruch, Martin Berge, Jørgen Teik Hansen, Bent Hedeby Sørensen.
Martin Berge om TEGNING:
Papiret
Og blyanten
Som er lavet af grafit
Og mig
Det altfiltrerende papir
Er en fisk
Med en stor mund
Tegningerne går i forskellige retninger

Adresse
ClasseværelsetClassensgade 7d. Baghuset
2100 København Ø

Åbningstider
tors-fre 14-17
Lør 12-15

Lukket mellem udstillinger

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja, men ikke til Hejserummet
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja