The Cosmos Within

2 dec 2023 - 7 apr 2024

Anbefalet under Det skal du se! uge 48 Betalt indhold Pressemeddelelse: The Cosmos Within – som kan opleves fra den 2. december 2023 – præsenterer værker af en række internationale kunstnere, der på tværs af tid og sted arbejder i krydsfeltet mellem kunst, healing og magi. Et myreformet, vævet tempel fra regnskoven i Fransk Guyana […]

Evan Ifekoya, The Welcome (-Resonant Frequencies), 2022 © Evan Ifekoya. All rights reserved, DACS/Artimage 2022. Photo: Stefan Altenburger Photography Zurich

Anbefalet under Det skal du se! uge 48 Betalt indhold Pressemeddelelse: The Cosmos Within – som kan opleves fra den 2. december 2023 – præsenterer værker af en række internationale kunstnere, der på tværs af tid og sted arbejder i krydsfeltet mellem kunst, healing og magi. Et myreformet, vævet tempel fra regnskoven i Fransk Guyana […]


info

The Cosmos Within2 dec 2023 - 7 apr 2024

Evan Ifekoya, The Welcome (-Resonant Frequencies), 2022. © Evan Ifekoya. All rights reserved, DACS/Artimage 2022. Photo: Stefan Altenburger Photography Zurich

Anbefalet under Det skal du se! uge 48

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

The Cosmos Within – som kan opleves fra den 2. december 2023 – præsenterer værker af en række internationale kunstnere, der på tværs af tid og sted arbejder i krydsfeltet mellem kunst, healing og magi.

Et myreformet, vævet tempel fra regnskoven i Fransk Guyana fyldt med dufte fra tørrede medicinske urter af kunstneren Tabita Rezaire (f. 1989) og arkitekten og komponisten Yussef Agbo-Ola (f. 1990).

En stor video- og lydinstallation, der følger en gruppe af groteske og mystiske pelsklædte væsener af norske Tori Wrånes (f. 1978).

En psykedelisk forvrængning af arkivfotografier af personer, der oplever forskellige tilstande af katarsis, af den anerkendte fotokunstner Jeremy Shaw (f. 1977).

Og medicinkabinetter fyldt med antikke glasflasker med helligt vand fra kilder rundt om i verden af Susan Hiller (f. 1969), uddannet antropolog og en af de mest indflydelsesrige kunstnere i sin generation.

Dét er blot nogle af de æstetiske og transcenderende oplevelser, besøgende kan se frem til på ARoS’ kommende udstilling.

The Cosmos Within inspirerer til andre måder at forstå nutidens samfund på, som ellers i høj grad defineres af altomfattende digitale systemer, klimaforandringer og politiske, sociale og religiøse konflikter.

“I en tid med økologisk krise, politisk og religiøs ustabilitet og teknologiske kvantespring føler mange trang til at gentænke vores forhold til naturen, det kropslige og det åndelige. Med The Cosmos Within inviterer ARoS besøgende til at sætte spørgsmålstegn ved det rationelle vestlige samfund og lade tankerne vandre mod alternative verdensbilleder. Udstillingen indfanger virkelig nutidens tidsånd,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews.

Ei Arakawa, Emma Kunz, Emma Talbot, Evan Ifekoya, Jeremy Shaw, Patricia Domínguez, Rachel Rose, Susan Hiller, Suzanne Treister, Tabita Rezaire og Yussef Agbo-Ola, Tori Wrånes og Zheng Bo arbejder alle med kunsten som en form for portal, der leder beskueren ind i nye, sanselige verdener.

Ved hjælp af symboler, magiske fortællinger, ritualer og meditative rum arbejder de 13 kunstnere med tekstiler, tegninger, fotografier, malerier og altomsluttende videoinstallationer til at føre beskueren ind i alternative og sanselige verdener, hvor det moderne menneskes forhold til naturen, kroppen og det spirituelle gentænkes og genoplives.

“Med The Cosmos Within bringer vi både besøgende ind i fremtiden og tilbage til fortiden. Inspireret af spirituelle og filosofiske traditioner, mystiske tænkere og alternative religiøse samfund, introducerer kunstnerne i denne udstilling både gamle og nye verdenssyn. De introducerer os til kunstens healende elementer og dens potentiale til at dyrke nye typer af fællesskaber og tankesystemer,” siger udstillingens kurator Maria Kappel Blegvad.

Første åbning i ny udstillingstrilogi
The Cosmos Within er den første udstilling i ARoS’ nye, ambitiøse udstillingstrilogi Making New Worlds, som præsenteres i 2023, 2025 og 2027.

Udstillingsrækken viser kunst af højeste internationale kvalitet og beskæftiger sig med samfundsmæssige spørgsmål om menneskelig adfærd, samfundsforhold, identitet og fællesskabsfølelse. Udstillingerne introducerer – hver med et forskelligt fokus – nye fremtidsorienterede ideer og reaktioner på den accelererende, komplekse og digitaliserede verden, vi lever i.

The Cosmos Within kan opleves på ARoS fra den 2. december 2023 til den 7. april 2024 på Niveau 1.
Udstillingen er co-kurateret af forfatter og kunsthistoriker Jeppe Ugelvig, som sammen med ARoS’ kurator Maria Kappel Blegvad har udviklet og realiseret udstillingens koncept og indhold.

Et rigt illustreret katalog med tekst af Kristian Leth, ARoS-kurator Maria Kappel Blegvad og medkurator Jeppe Ugelvig udgives i forbindelse med udstillingen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
ARoS Aarhus KunstmuseumAros Allé 2
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 21:00
Tirsdag: 10:00 - 21:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 21:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Voksen 180 kr.
Unge under 31 år 150 kr.
Studerende 150 kr.
Grupper – min. 20 pers. 160 kr.
Børn under 18 år Gratis
Køb billet