Thomas Kluge: Gud, Konge og Fædreland

Med sin hyperrealistiske malestil, sin brug af kunsthistoriske referencer og sine imponerende maletekniske færdigheder indtager Thomas Kluge en helt særlig plads i dansk kunstliv og er ofte genstand for såvel hård kritik som dyb beundring. På grund af sine mange referencer tilbage til kunsthistoriens mestre er Kluge blevet karakteriseret som en markant postmoderne fornyer på den danske kunstscene.

Kongelige portrætter og offentlig debat
Thomas Kluge er især kendt for sine portrætter af de kongelige, og hovedværket Kongehuset affødte en bred offentlig debat. Original kunst deler ofte vandene, og således er det med stor glæde, at Johannes Larsen Museet på udstillingen kan vise portrættet af Kongehuset, såvel som portrættet Dronning Margrethe II, hvor hun helt utraditionelt gengives som privatperson, usminket og i sweater.

Udstillingen belyser spændvidden i Kluges arbejder, og viser foruden portrætterne af Kongehuset bl.a. hovedværker som Dansk Erhvervs store gruppeportræt, Det danske handelskammers ledende mænd og administrerende direktør, der kun én gang tidligere har været udlånt fra Børsen, hvor det som regel hænger. Derudover vises flere af Kluges selvportrætter og familieportrætter, det store maleri af Holger Danske, som bærer titlen, Betonmanden, og de humoristiske værker, hvori Playmobil-mænd udsættes – og udsætter hinanden – for forskellige vederstyggeligheder.

Kluge på Johannes Larsen Museet – portrættet og det nære
Der er mange gode grunde til, at Kluges værker udstilles på Johannes Larsen Museet. Museet huser nemlig en stor samling af portrætkunst, der centreret omkring Fynbomalerne repræsenterer omkring 150 års dansk kunsthistorie.
Kerteminde d. 1. juni 2015
Fynbomalerne gik som Kluge på mange måder imod de kunstneriske strømninger i deres samtid; først som impressive malere af Kristian Zahrtmanns skole og senere i modernismen som figurative malere i en tid, hvor kunsten blev abstrakt.

Udstillingen viser flere af Kluges familieportrætter, og især portrættet af datteren Cornelia demonstrerer et nært, kærligt og næsten privat udtryk. Netop det nære, hjemmet og familien figurerede som et fast element også i Fynboernes motivkreds, hvor den skildrede situationen ofte var af så intim karakter – det kunne f.eks. være et barn på potten eller en ammende kvinde – at den vakte både opsigt og forargelse i sin samtid.

Kilde: Johannes Larsen Museet