Tina Maria Nielsen: Keep Up the Attitude

6 sep 2024 - 5 jan 2025

Tina Maria Nielsen er blevet kaldt en af de store fornyere af dansk billedhuggerkunst, og på denne udstilling manifesterer hun denne rolle og folder sig ud i hele Sophienholms arkitektur i en skulpturel tour de force.

Procesbillede fra Tina Maria Nielsens udstilling Keep Up the Attitude på Sophienholm 2024.

Tina Maria Nielsen er blevet kaldt en af de store fornyere af dansk billedhuggerkunst, og på denne udstilling manifesterer hun denne rolle og folder sig ud i hele Sophienholms arkitektur i en skulpturel tour de force.


info

Tina Maria Nielsen: Keep Up the Attitude6 sep 2024 - 5 jan 2025

Sophienholm dedikerer efterårets udstilling til en refleksion over moderskab og kunstnerisk skaben, når billedhugger Tina Maria Nielsen indtager Sophienholm med en række nye værker og et samlet greb, der forholder sig til skulpturen som genre og proces i et overordnet tema om moderskab, musen som fænomen og den særlige udsatte position, det er at stille sig til skue.
Tina Maria Nielsen er blevet kaldt en af de store fornyere af dansk billedhuggerkunst, og på denne udstilling manifesterer hun denne rolle og folder sig ud i hele Sophienholms arkitektur i en skulpturel tour de force.
Titlen Keep Up the Attitude er en hilsen til Ida Brun, der i begyndelsen af 1800-tallet her på Sophienholm på foranledning af sin mor, salonværtinden Friederike Brun, optrådte med såkaldte ”attituder” - en slags levende skulpturer for husets prominente gæster fra magteliten og kunstnerkredse. Idas “Attituder” henrykkede og inspirerede kunstnere som Göthe, Madame De Stael og især Thorvaldsen, indtil hun brat forsvandt fra den offentlige arena, da hun blev gift som 25-årig. Rollen som muse og kunstner var ikke foreneligt med rollen som hustru og mor.
Ganske modsat udstillingens anden skulpturhistoriske afsæt: Mnemnosyne, der først fik sin rolle i mytologien, da hun var blevet mor til alle ni muser. Hun ses ikke ofte afbildet, men der findes en romersk statue fra det 1. århundrede e.kr. i Louvres samling.
I efteråret 2023 tog Tina Maria Nielsen til Paris for at lave en 3D-scanning af skulpturen, og i udstillingen har hun taget livtag med moderskulpturen og bruger den som afsæt for et sceneskift i sin egen kunstneriske metode og fortælling.
Kilde:
Sophienholm

Adresse
Sophienholm KunsthalNybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 20:00
Onsdag: 11:00 - 20:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
ENTRÉPRISER
Enkelt: 75 kr.
Studerende: 55 kr.
Pensionister: 55 kr.
Børn og unge under 18 år: gratis
Grupper over 10 personer: 60 kr. pr. person

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja