Tobias Rehberger: through the back side of my eyes

15 sep 2023 - 14 jan 2024

Anbefalet under Det skal du se! uge 37 Betalt indhold Pressemeddelelse: Tobias Rehberger har siden 1990’erne udforsket kunstens sociale, rumlige og oplevelsesmæssige dimensioner gennem farverige, humoristiske og ikke mindst kritisk undersøgende værker. Fra den 15. september indtager den anerkendte tyske kunstner GL STRAND med sin første soloudstilling i Danmark. Gigantiske bemalede termitboer, et tredimensionelt dazzle-tapetseret […]

Installationsfoto Tobias Rehberger, I do if I don't, Kunstmuseum-Stuttgart, 2022. copyright Tobias Rehberger. Foto Gerald Ulmann.

Anbefalet under Det skal du se! uge 37 Betalt indhold Pressemeddelelse: Tobias Rehberger har siden 1990’erne udforsket kunstens sociale, rumlige og oplevelsesmæssige dimensioner gennem farverige, humoristiske og ikke mindst kritisk undersøgende værker. Fra den 15. september indtager den anerkendte tyske kunstner GL STRAND med sin første soloudstilling i Danmark. Gigantiske bemalede termitboer, et tredimensionelt dazzle-tapetseret […]


info

Tobias Rehberger: through the back side of my eyes15 sep 2023 - 14 jan 2024

Installationsfoto Tobias Rehberger, I do if I don’t, Kunstmuseum-Stuttgart, 2022. copyright Tobias Rehberger. Foto Gerald Ulmann.

Anbefalet under Det skal du se! uge 37

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Tobias Rehberger har siden 1990’erne udforsket kunstens sociale, rumlige og oplevelsesmæssige dimensioner gennem farverige, humoristiske og ikke mindst kritisk undersøgende værker. Fra den 15. september indtager den anerkendte tyske kunstner GL STRAND med sin første soloudstilling i Danmark. Gigantiske bemalede termitboer, et tredimensionelt dazzle-tapetseret rum, kunstnerens samling af tekander og et kukur med sin helt egen ’personlighed’. Disse er blot nogle af de mange værker, Tobias Rehberger udstiller i through the back side of my eyes, der spænder fra kunstnerens studieår på Städelschule i Frankfurt am Main og frem til i dag. Udstillingen præsenterer et tværsnit af Rehbergers mangeårige kunstneriske praksis, der med strategier fra både popkultur og andre kunstarter, særligt design og arkitektur, skubber til forholdet mellem kunsten og hverdagen. Med utallige udstillinger og samarbejder i både kunstinstitutioner og i det offentlige rum er Rehbergers ærinde at udfordre vores gængse opfattelse af, hvad et kunstværk er, og hvordan vi møder det.

I through the back side of my eyes vises kunstnerens værker side om side med udvalgte genstande fra hans egen samling, som ikke før nu har været påtænkt et offentligt udstillingsrum. Publikum vil således opleve en udstilling, der inspireret af GL STRANDs arkitektur og historie – som tidligere borgerligt hjem og nuværende offentlig kunstinstitution – skaber et indirekte selvportræt af Rehbergers mangefacetterede praksis. Overraskende, rumlige oplevelser I et delvist mørklagt rum står to tilsyneladende abstrakte skulpturer – men deres skygger danner navnet ’Tom Cruise’ på væggen. I et andet rum står 3D-printede skulpturer, hvis motiver bygger på en billedsøgning efter uspecifikke former, der er både abstrakte og figurative: røg, et stykke tygget tyggegummi og en sten. “Overgange og transformationer er fremherskende træk ved mine værker – mange af genstandene på udstillingen synes at kæmpe med deres egen identitet som genstande. Det er den fastlåste kanon for fremtrædelsesformer, jeg har et problem med – at der ud fra et ideologisk perspektiv findes såkaldte rigtige og forkerte former,” siger Rehberger om udstillingen.
I et tredje af kunsthallens udstillingsrum undersøger Rehberger forholdet mellem synlighed og usynlighed og har beklædt vægge og gulv med et forvrænget geometrisk mønster; en variation over det såkaldte dazzle-print, der blev benyttet som camouflage under 1. verdenskrig, som slører rummets grundlæggende arkitektoniske form. Midt i rummet bevæger en papskulptur sig så langsomt, at det ser ud som om, den står stille.

through the back side of my eyes præsenteres over to etager og kan opleves fra den 15. september-14. januar 2024. Udstillingen er kurateret af Anne Kielgast i tæt parløb med Tobias Rehberger. Om Tobias Rehberger Tobias Rehberger (f. 1966) er uddannet på Städelschule i Frankfurt am Main og har siden 2001 været professor samme sted. Han har præsenteret udstillinger verden over, herunder soloudstillinger på Kunstmuseum Stuttgart (2022), Fondation Beyeler, Basel (2015) og Staedelijk Museum Amsterdam (2010). I 2009 modtog han Guldløven på Venedig Biennalen med værket what you love can also make you cry, der fortsat kan ses på Giardini i Venedig.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Gammel StrandGammel Strand 48
1202 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Entré til udstillinger
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja