Gruppeudstillingen UDVIDET SLÆGTSKAB, kurateret af Peter Brandt, Selini Halvadaki, Annarosa Krøyer Holm, handler om relationer, ophav og slægtskab, set ud fra en række subjektive positioner.
Slægtskab skal forstås bredt, som i familiemæssige, sociale, politiske og kunstneriske fællesskaber, der forholder sig til samfundsmæssige forhold, historie og kunsthistorie. Udstillingen inkluderer samtidskunstnere, født mellem 1958 og 1990, og historiske værker af Pia Arke, Astrid Noack og Eva Sørensen. Kunstnernes intergenerationelle samarbejde tager udgangspunkt i en fælles interesse for feministisk tænkning og metode, og for hvordan forskellige generationer af billedkunstnere har arbejdet med disse perspektiver.
Kilde:
KUNSTPAKHUSET
KUNSTPAKHUSET
