Ung dansk fotografi

1 nov - 15 dec 2024

Den årligt tilbagevendende udstilling Ung dansk fotografi, har siden 1998 givet et bud på nye talenter og tendenser på den danske fotokunstscene i samarbejde med en indbudt gæstekurator. I år er kunstcenteret og udstillingsstedet HEIRLOOM center for art and archives inviteret til at kuratere årets udstilling.

Barly Tshibanda Don't lose your Soul Still. I samarbejde med The Bridge Radio

Den årligt tilbagevendende udstilling Ung dansk fotografi, har siden 1998 givet et bud på nye talenter og tendenser på den danske fotokunstscene i samarbejde med en indbudt gæstekurator. I år er kunstcenteret og udstillingsstedet HEIRLOOM center for art and archives inviteret til at kuratere årets udstilling.

Årets udstilling gør op med en fysisk og lineær temporalitet, og berører således ikke kun spørgsmål om fotografiet som et fysisk eller digitalt objekt, men også hvordan vi interagerer med fotografiet på i dag, og hvordan fotografiet indgår i en større kulturel kontekst og billedkultur, på tværs af globale forbindelser og på tværs af tid og rum.
I dag er den fotografiske billedkultur i høj grad baseret på digitale teknologier og medier snarere end individuelle og fysiske objekter, der fremkaldes på papir. Vi sender og forbruger fotografier via skærme, der er interfacet for måden vi interagerer med fotografiet på i dag. Dette er udgangspunktet for årets udstilling, hvor den digitale skærm og de digitale billeder bogstavelig talt indtager Fotografisk Centers udstillingsrum som projektioner og parallelle digitale billedstrømme, gennem seks forskellige kunstnerskaber i et frontalt møde med publikum. Ønsket med årets udgave af Ung dansk fotografi er at bruge udstillingen som et sted for diskussion og refleksion, hvor spørgsmål omkring det formelle fotografi tilsidesættes, og vægten i stedet lægges på de billedskabende fortællinger af levet liv i lokale og globale tider
For første gang vises en to-delt udstilling i forbindelse med Ung dansk fotografi. Udover udstillingen Ung dansk fotografi ’24 i Fotografisk Center vises udstillingen Things Change Anyway: Trying, Feeling af MC Coble & Louise Wolthers parallelt i HEIRLOOMS eget udstillingssted i Sølvgade i København. Things Change Anyway: Trying, Feeling er baseret på MC Coble og Louise Wolthers omfattende private fotoarkiv over udviklingen af deres parforhold og fælles levede liv. Udstillingerne er blevet til i dialog med hinanden og har begge fokus på at udforske historiefortælling som en ikke-linær temporalitet. Udstillingen i HEIRLOOM har fernisering den 2. november kl. 14-16, og vises frem til den 1. februar 2025.
Kilde:
Fotografisk Center

Adresse
Fotografisk CenterStaldgade 16
1699 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Voksne: 40 Kr.
Studerende, unge u. 18, grupper (min. 5 personer) & pensionister: 20 kr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja