Vandet kommer

7 okt 2024 - 23 mar 2025

Polerne smelter, grundvandet stiger, og skybrud oversvømmer veje og huse. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår vandet kommer – og hvordan vi tilpasser os.

Udstillingsview Vandet Kommer, Foto: Anders Sune Berg

Polerne smelter, grundvandet stiger, og skybrud oversvømmer veje og huse. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår vandet kommer – og hvordan vi tilpasser os.


info

Vandet kommer7 okt 2024 - 23 mar 2025

Vandet kommer udforsker forholdet mellem vand, mennesker og natur i en hastigt forandret verden gennem et sanseligt og poetisk udstillingsunivers, hvor der, på trods af dystre udsigter, også er håb og muligheder.
Vand er en af vor tids største udfordringer. Stigende havniveauer og hyppigere skybrud kræver radikale ændringer af byernes design og organisering. Byer som København, Venedig og Jakarta er allerede i gang med at forholde sig til det uundgåelige spørgsmål: Hvordan kan vi tilpasse os vandet fremfor at bekæmpe det?
Med udstillingen Vandet kommer ønsker vi at skabe en dybere forståelse af vores afhængighed af vand og de udfordringer, det skaber for vores byer. Samtidig præsenteres du for forskellige løsninger på, hvordan vi kan leve med vandet i fremtiden.
I udstillingen sætter vi fokus på en fremtid med stigende vandmasser – fra oven, fra siden og fra neden. Dyk ned i aktuel viden, vilde visioner, realiserede projekter, omfattende undersøgelser og historiske perspektiver. Lad dig inspirere af, hvordan borgere oplever en ny hverdag med vand, og hvordan forskere, arkitekter, byplanlæggere, kommuner og organisationer arbejder sammen om at skabe løsninger til vores fælles fremtid med vand.
Kilde:
Dansk Arkitektur Center

Adresse
Dansk Arkitektur Center – DACDansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Danmark

Åbningstider
Man-søn 10-18
Tors 10-21

Entre pris
Voksne: 115 kr.
Børn (0-17 år) : Gratis.
Unge (18-25): 60 kr.
Studerende: 60 kr.