VENINI – Murano x Holmegaard

21 mar - 18 okt 2026

Fra Murano til Fensmark: Verdensberømt glas indtager Holmegaard Værk.

Paolo Venini: Flasker i incisi, 1956. Foto: LE STANZE DEL VETRO.

Fra Murano til Fensmark: Verdensberømt glas indtager Holmegaard Værk.

11. marts 2026

info

VENINI – Murano x Holmegaard21 mar - 18 okt 2026

For første gang i Danmark løftes det legendariske Murano-værksted Venini frem som hovedtema i en udstilling, hvor de italienske mesterværker sættes i direkte dialog med Holmegaards egne designikoner.
Foråret 2026 markerer åbningen af en af de mest ambitiøse designhistoriske udstillinger på dansk grund nogensinde. Med VENINI - Murano x Holmegaard bringer Holmegaard Værk to af Europas mest markante glasværksteder sammen i én samlet fortælling om kunstnerisk fornyelse, internationale samarbejder og kulturel udveksling.
Udstillingen er skabt i samarbejde med det venetianske udstillingssted LE STANZE DEL VETRO, som er specialiseret i Murano-glas fra det 20. og 21. århundrede. Med afsæt i deres internationale udstilling Paolo Venini and His Furnace videreudvikles fortællingen nu i en dansk kontekst, hvor forbindelsen til Holmegaard Glasværk foldes ud.
Mere end 100 originale værker fra Venini og hans samarbejdspartnere, blandt andet Gio Ponti, Tobia Scarpa, Riccardo Licata, Ken Scott og Charles Lin Tissot, vises side om side med Holmegaards egne designikoner.
I fokus for udstillingen står Paolo Venini (1895-1959), grundlægger af Venini & C., og en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige fornyere af Murano-glasset. Selvom navnet måske ikke er bredt kendt uden for designkredse, var Venini en central skikkelse i modernismens internationale gennembrud.
Han forbandt klassisk håndværk med avantgardens formsprog og skabte et eksperimenterende værksted, hvor internationalt ankernedte arkitekter og designere som Gio Ponti, Tobia Scarpa, Riccardo Licata og Ken Scott genopfandt teknikker som murrine, zanfirico og opalino i et moderne udtryk.
Med mere end 100 originale værker giver udstillingen et samlet indblik i Veninis betydning og placerer ham i en europæisk designhistorisk kontekst. Samtidig sættes Murano-modernismens værker i direkte dialog med Holmegaards egne designikoner og synliggør et kreativt kredsløb mellem Italien og Danmark.

Adresse
Holmegaard VærkAdresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Voksne: 159 kr.

Børn under 18 år: Gratis
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Alle vores udstillinger er tilgængelige med barnevogn og klapvogn. Pusleplads findes på handicaptoilettet i foyeren.