Vibe Overgaard: Iron and Star

3 apr - 26 apr 2026

I udstillingen Iron and Star fremviser Vibe Overgaard nye værker bestående af dybtryk opsat på metalkonstruktioner.

Vibe Overgaard: Iron and Star, Instruction #2, 2026. Foto: Vibe Overgaard.

I udstillingen Iron and Star fremviser Vibe Overgaard nye værker bestående af dybtryk opsat på metalkonstruktioner.

24. marts 2026
Udstilling tager udgangspunkt i en teknisk bog om stålkonstruktion og skibsbyggeri fra Helsingør Skibsværft og åbner for en symbolsk og næsten okkult læsning af metalarbejdet: som en praksis hvor viden, vilje og materie smelter sammen.
Industriens historie forbindes med større fortællinger om modernitet, globalisering og menneskets forhold til teknologi. Der zoomes ud i skala til et kosmisk plan, hvor jern dannes i en stjerne, og får stjernen til at gå til grunde i en eksplosion der skaber guld. Med inspiration fra alkymiens billedsprog undersøger udstillingen forbindelsen mellem videnskab, myte og den menneskelige evne til både at skabe og destruere.
Vibe Overgaard er billedkunstner og arbejder med skulptur, video, tekst, performance og grafisk tryk. Et gennemgående spørgsmål i hendes praksis handler om fremmedgørelse og handlekraft under kapitalismen. Hvordan påvirker vækstøkonomien menneskets kulturelle, kropslige og følelsesmæssige liv – og hvordan kan vi bevæge os videre derfra? I nyere værker, er hun begyndt at undersøge forbindelser mellem teknologi og okkultisme.

Adresse
Danske Grafikeres HusSølvgade 14
1307 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13-17
Fredag: 13-17
Lørdag: 11-15
Søndag: 11-15

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja