Vibeke Nørgaard Rønsbo: How to Remind

Anbefalet under Det skal du se! uge 33
Vibeke Nørgaard Rønsbo (f. 1960) deltager med to udstillingsprojekter. I en af museets store sale vises udstillingen How to Remind, som er et mindesmærke over nationens mange forskellige håndskrifter, tanker og drømme ved overgangen fra håndskriftskultur til digital tidsalder. Udstillingen præsenterer materiale fra omfattende borgerinddragelse, bearbejdet til åbne, tankevækkende tidsbilleder.

Rummet er beklædt med omkring 3000 håndskrevne sedler, der er samlet over en femårig periode. Denne mosaik af personlige meddelelser viser skriveprocessens mange valg, og spørgsmål melder sig: Hvordan definerer man en skrift? Hvordan taler skrift til os som fysiske spor på et stykke papir? Midt på gulvet er opstillet ”et hav” af små flaskeposter med rammende, poetiske udsagn om skiftet væk fra håndskriftkulturen. Publikum inviteres til at vælge en flaskepost, som de kan bære ud i den vide verden, efterlade besked om afsendelsessted og dokumentere det for projektet.

Udstillingen rummer også en ”boglounge”, hvor man kan gå på opdagelse i bogværket Brevstemmer, som gengiver et stort, tankevækkende og sjovt udvalg af breve og indlæg, så alle folderne, ridserne og bulerne, som oftest elimineres i den digitale proces, får lov til at ’larme’ og minde os om, at der findes en (anden) verden uden for skærmen.

WHO – med lyd
Dette er et fællesværk, skabt i samarbejde med komponist i elektronisk musik Filip Johan Arnestad. Værket består af omkring 120 gamle, udtjente tastaturer, monteret på rummets fire vægge og ti højtalere, der afspiller et lydforløb, som tager udgangspunkt i optagelser af tasternes klapren i overensstemmelse med forskellige temperamenter. Nogle rolige og eftertænksomme i deres bevægelser, andre mere bestemte i skrivehandlingen. Man vil på udstillingen blive omsluttet af tastaturerne og deres lyde, uvidende om deres fortid og kun med forestillingen om, hvilke ord der flyder fra dem. Lyden starter, når man træder ind i rummet, og fortsætter med at spille, indtil ingen mere befinder sig i lokalet.

Kilde: JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum