Wonderful World

20 jan - 18 mar 2017

Er den verden, du ser foran dig, vidunderlig eller afskyelig? Dine sanser og fornemmelser bliver udfordret i denne gruppeudstilling.

John Kørner: Polen, 1998. Foto: Galleri Bo Bjerggaard

Er den verden, du ser foran dig, vidunderlig eller afskyelig? Dine sanser og fornemmelser bliver udfordret i denne gruppeudstilling.

Wonderful World mødes den besøgende af en intens græsduft, der vækker minder tilbage til barndommen og grønsværen i fodboldklubben. Anders Bojen & Kristoffer Ørums værk er en væg bemalet med grøn klorofyl udvundet af græs, der overmales igen og igen i udstillingsperioden; som et landskabsbillede i konstant forandring.

John Kørner: Polen, 1998

Per Kirkebys femfløjede masonit fra 1976 med et kirkevindue i centrum, hvorfra solens stråler peger fingre ad en panoreret landskabstradition, spejles i John Kørners mægtige 2×3 m værk Polen, der tilsyneladende er en smuk og indtagende solopgang i violet, men ved nærmere eftersyn lader sig afsløre som en industriel fabrik. Wonderful World? Bedøm selv, men på den utopiske og dog ret virkelighedsnære side, præsenteres Poul Gernes’ vindmølleprojekt til Aarhus bugt fra 1986. Omend aldrig realiseret kan man godt fortabe og forelske sig i ideen om en pink havmøllepark som kærligt modstykke til havnefrontens potente skyline i beton.

Kilde: Galleri Bo Bjerggaard

 


Adresse
Galleri Bo BjerggaardFlæsketorvet 85A
1711 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 13:00 - 18:00
Torsdag: 13:00 - 18:00
Fredag: 13:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré