Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden (online)

fredag 28 okt 2022

Den virtuelle udstilling Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden af den iranskfødte Morehshin Allahyaris kan opleves via linket nedenfor, hvorigennem du ikke kun kan tilegne dig dit helt eget digitale værk, men også har chancen for at skabe forandring i en verden i opbrud. Hovedpersonen i udstillingen er den mellemøstelige ånd Zoba’ah (زوبعة), Hvirvelvinden, der for kunstneren er et billede på den […]

Nærbillede af Zoba'ah (زوبعة): Hvirvelvinden, 2022.

Den virtuelle udstilling Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden af den iranskfødte Morehshin Allahyaris kan opleves via linket nedenfor, hvorigennem du ikke kun kan tilegne dig dit helt eget digitale værk, men også har chancen for at skabe forandring i en verden i opbrud. Hovedpersonen i udstillingen er den mellemøstelige ånd Zoba’ah (زوبعة), Hvirvelvinden, der for kunstneren er et billede på den […]


info

Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden (online)fredag 28 okt 2022

Nærbillede af Zoba’ah (زوبعة): Hvirvelvinden, 2022.

Den virtuelle udstilling Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden af den iranskfødte Morehshin Allahyaris kan opleves via linket nedenfor, hvorigennem du ikke kun kan tilegne dig dit helt eget digitale værk, men også har chancen for at skabe forandring i en verden i opbrud.

Hovedpersonen i udstillingen er den mellemøstelige ånd Zoba’ah (زوبعة), Hvirvelvinden, der for kunstneren er et billede på den forandrende kraft, som vi har brug for lige nu, hvor vi bl.a. står midt i en klimakrise, over for en krig i Ukraine og et oprør i Iran. Udstillingen spørger dig direkte om, hvordan du vil skabe forandring.

Det lyder måske stort, at du – ene og alene – skulle kunne skabe forandring i en verden i opbrud, men for kunstneren, er det de små ting, der tæller.

Det svar, du – og de øvrige besøgende – giver gemmes i et arkiv på hjemmesiden, som et symbol på, at vi hver især, når vi samler os, kan bidrage til at løse de samfundsudfordringer, der virker uoverkommelige. Giver du dit personlige svar på spørgsmålet, kan du downloade skulpturen kvit og frit.

Med udgangspunkt i tegninger af jinnen Zoba’ah (زوبعة) fra det 14. og 16. århundrede har den iranskfødte kunstner Morehshin Allahyari 3D modelleret skulpturen Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden til Museet for Samtidskunsts virtuelle samling. I præislamisk og islamisk teologi er en jinn en intelligent ånd skabt af røgløs ild, der kan skifte form og eksisterer i en parallelverden. Sammen med menneskene og englene er jinner en af Allahs tre sansende skabninger. Men hvor engle kun kan underkaste sig, har jinner egen vilje og handlekraft. De er både gode og onde, og de viser sig, når mennesket befinder sig i katastrofiske situationer.

Morehshin Allahyari (persisk: موره شین اللهیاری) er en New York-baseret iransk-kurdisk kunstner, født og opvokset i Teheran, der bruger 3D-simulering, video, skulptur og diverse digitale medier som værktøjer til at genfortolke myter og historieskrivning.

Oplev udstillingen her.

 

Kilde: Museet for Samtidskunst


Adresse
Museet for SamtidskunstDet tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, i Roskilde. Bygning: Centralmagasinet
Strandvænget 45, 4000 Roskilde

Åbningstider
Ons: 13-17
Tor: 13-17
Fre: 13-17
Lør: 12-17
Søn: 12-17

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja