Afgangsudstilling 2007 i Århus Kunstbygning

Meningsfulde bivirkninger
Som noget der begynder at ligne en tradition, udstiller afgangseleverne fra Det Jyske Kunstakademi igen i år deres afsluttende projekter i Århus Kunstbygning. Den samlende titel er side-effects, og som den antyder, er det fælles omdrejningspunkt ´bivirkninger´ – en ny måde at se på de steder, fænomener og små ”mellemrum’’, der indtager en form for bivirkning i vores højteknologiske hverdag.

Maleriet er dømt ude hos de fem dimittender. I stedet møder beskueren skærme og levende billeder. En undtagelse udgør Ida Elke Kallehaves farverige værk Rum for nytteløs aktivitet.

Et nytteløst univers
I installationen står pomponer og garnnøgler i skrappe kulører og bløde teksturer, i kontrast til de elektriske apparaters hårde overflader, flimrende billeder og skarpe lyde, der går igen i udstillingens øvrige værker. Hvor de andre værker fokuserer mere på eksisterende steder, aktiviteter og begivenheder, har hun lavet et lille parallelunivers, hvor der er tid til samtale, leg og eftertanke. Det er et interaktivt værk, hvor beskueren kan deltage i værket og dermed blive en del af det. Faktisk er det essentielt for værket, at publikum deltager, for værket udgør en lille workshop, hvor man kan fremstille pomponer, og for hver dag der går, vil publikum have produceret flere og flere af de små garnkugler, og på den måde undergår værket en stadig udvikling.

Lydmuren
I rummet fjernest fra Kallehaves installation finder vi Tanja Stasia Schlanders værk Abu Dis. I modsætning til Kallehave, som forsøger at komme med alternativer til hverdagen, forbliver Schlander forankret i den, og hendes udgangspunkt er menneskers sociale og politiske virkelighed, og hendes udtryk omfatter hovedsaglig lyd. En tekst forklarer, at lydene stammer fra optagelser ved den famøse forsvarsbarriere, som den israelske stat er ved at bygge uden hensyn til de lokale borgeres dagligliv. Schlander har trukket en mikrofon hen over overfladen på muren, og på den måde har hun skabt et lydbillede af de svingninger, som er i muren.

Titlen, Abu Dis, er navnet på en af de byer, som muren splitter op, og som ifølge Schlander er et af de steder, hvor den har gjort størst skade. Ud fra hver side af rummet strømmer de to lydoptagelser, og samtidig projicerer diasapparater store farverektangler op på væggen fortrinsvis i gråtoner. Farverne stammer fra et foto, som Tanja Schlander har taget af muren og dens omgivelser. De meget skrattende og skarpe lyde og grålige farver skaber et kunstnerisk udtryk, der virker trist og håbløst. Lydene opstår i forbindelse med et menneskeskabt produkt, muren, men har ikke nogen tænkt funktion eller betydning, og kan derfor betragtes som en bivirkning.

I mellem disse to værker befinder de resterende bidrag sig, både rent fysisk, men også i forhold til udtryk og medier. Skærmen går igen i alle installationerne, og de sværmer om det, som afviger fra normen, det irrationelle, det tilfældige og det ukontrollable. Bivirkningerne.