Alle kan da løfte jern – og klicheer
Helsebølgen og fornuftens klarhed er i Overgadens fitnessudstilling vægtstang for benhård kritisk sans. Affejer man udstillingen som letbenet, går man glip af ren og skær workout af både fysisk og psykisk art.
Helsebølgen og fornuftens klarhed er i Overgadens fitnessudstilling vægtstang for benhård kritisk sans. Affejer man udstillingen som letbenet, går man glip af ren og skær workout af både fysisk og psykisk art.
Det er først og fremmest fornuften i foretagendet, der slår mig i Overgadens soloudstilling med Naja Maria Lundstrøm, der med sit afventende statement; Well It’s Not Going to Lift Itself, på mange måder opfordrer sit publikum til selv at bære titlen hjem.
Udstillingen er indrettet som et fitnesslokale især velegnet til træningsformen cross-fit, som ifølge træningsklubben Butcher’s er: ”Træning, hvor man er 100 % tilstede hver gang”.
Et nyttigt udsagn når det gælder interaktion med Overgadens aktuelle livsstilsudstilling, som af sin deltager kræver heavy workout udi kritikkens discipliner.
Kunst og oplysning
I udstillingen er der udover vægte, tov og ringe ophængt to tv-skærme. Som pendant til fitnessrummets tv-serier kører to reality-interviews med kunstneren selv, der iført et sundhedens helgenansigt inddrager sin beskuer; via kunsten skal folket oplyses. Lundstrøm snakker engelsk i interviewene og tager således den danske livsform og -stil op til refleksion i en international ånd.
Mangfoldigheden af autoriteter, som kunstneren her mimer; den personlige træner, livsstilseksperten, kunstneren, reality stjernen og udlændingen, synes forankret i samme hensigt; at demonstrere et ’fornuftens menneske anno 2014’, der skal holde sin krop i form, foretage vigtige livsvalg og (for guds skyld) gå på arbejde:
”Of course I go to work every day.”
Fornuftens tyranni
Den autentiske sandhedspåstand – ”it’s true!” – er bærende for udstillingens kritiske retorik. På den ene side fremstiller Lundstrøm en opposition til det typiske billede af den livsnydende og ufornuftige kunstner, som f.eks. Jørgen Leths nylige indlæg til Bente Klarlund Pedersen, overlæge og sundhedsekspert hos Politiken (12. januar 2014), demonstrerer:
”Og jeg hader den overoptimistiske gåpåtone, som let kommer ind i motionssnakken. Jeg gider ikke være med i den folkelige bevægelse for at få et bedre, sundere liv. Det er et personligt og privat anliggende. Jeg er ikke med på livsstilen med dirrende fryd i stemmen, nej, nej, nej. Jeg er bare en mand, der går, når jeg kan. Jeg er imod fornuftens tyranni.”
På den anden side identificerer Lundstrøm sig spydigt med sundhedsbølgen for indefra at problematisere de klare fornuftens ord. Ikke fordi Leths indlæg i mine øjne ikke er prisværdigt. Men den tilsyneladende bundærlige kunstner på tv-skærmene hos Overgaden sætter sig på anden vis i øjenhøjde med den brede dårlige samvittighed, der gør at i hvert fald de fleste af os et par gange om ugen slæber sig ned i centret.
Workout = handlekraft
Kunstnerens personlige henvendelse kvalificerer gennem den dead-pan forsimplende og naivistiske tone udstillingen til at ville bruge sundhedsargumentets fornuft i en bredere kritisk og politisk ramme. Lundstrøm gelejder smådiskussioner om krop og mad, som dagligt syder i landets offentlige og private rum, ud i det ambivalente politiske betydningsnet, som udgør velfærdssamfundet. Og så bliver udstillingen bidende: ”I don’t think people in Denmark are used to having a goal. I mean why should they?”
Fornuftstyranniet forsøges hos Lundstrøm erstattet af en aktivistisk og ukompliceret interaktion med – blandt mange andre danskerklicheer – helsespørgsmålet. Man kan tale om et argument, der tilskynder sit publikum til at udnytte ’fornuftens tyrani’ som vægtstang for træning af den personlige kritiske sans.
Lundstrøm understreger udfordringen ved at erstatte tyngden i (kunstner)livsvalget med en simpel og direkte handlekraft:
”Like I’m an artist. This is what I always wanted to do, so I do it.”
Veltrænethed er en dyd
Letheden, som kunstneren lægger op til skal dominere det åbne og lyse trænings- og udstillingsrum, er i virkeligheden en tung fysisk og psykisk udfordring og demonstrerer i den forstand udstillingens ambition: Almindelig fornuft bør i velfærdssamfundets Danmark ikke være et bredt accepteret magtsystem genereret ovenfra, men et personligt såvel som kollektivt anliggende hos selv samfundets letteste sværvægtere.
Det er i den forstand, at Lundstrøms simplicitet pirker til fornuftens grundelement. Men der er god fornuft i at tage udfordringen op og også en gulerod: Nice abs!
Fakta
Udstilling
Well It’s Not Going to Lift Itself
18 jan 2014 16 mar 2014
Naja Maria Lundstrøm
Overgaden - Institut for samtidskunst Se kort og tider