Angela Gram – Bor der isbjørne i junglen?

Dyr som symboler i stedet for mennesker
“Værkerne omfatter begivenheder, der sker over hele verden, især i USA. På den måde afspejler de den globale karakter af det, jeg arbejder med, og titlen føles derfor rammende,” fortæller Angela Gram.

I udstillingen viser vilde dyr sig i vidt forskellige landskaber, alle fyldt med spænding: genteknologiske eksperimenter, krigszoner og klimaets påvirkning af miljøet. I stedet for menneskefiguren bruger Gram konsekvent dyrene som bærere af mening.

“Dyr som motiv har en symbolhistorie, der går flere hundrede år tilbage,” forklarer hun. “Jeg har altid været interesseret i det og bruger dem som et narrativt redskab i stedet for mennesket. På nogle måder kan dyr være mere præcise, afhængigt af konteksten. De kan også være mere symbolske. Hvis jeg havde malet mennesker, ville det måske blive mere bogstaveligt.”

Hendes interesse for symbolik har fået hende til at dykke dybt ned i emnet. “Jeg har studeret det på egen hånd. Hvis man vil repræsentere noget, bør man være informeret. Det er noget, jeg virkelig brænder for, og over tid har jeg samlet mere viden om,” fortæller hun.

En metodisk arbejdsproces – ét maleri ad gangen
Hendes arbejdsproces er fokuseret og metodisk.

“Jeg kan kun lave ét maleri ad gangen. Koncepterne opstår individuelt for hvert værk.” Angela fortæller at hun starter med små thumbnail-skitser, samler referencemateriale, når nødvendigt, men at de fleste dyr er opfundne, og landskaberne kombinerer både research og fantasi.

Fra mytologi til nutidens virkelighed
Tidligere arbejdede hun mere med mytologiske figurer og kunsthistoriske referencer. Denne udstilling markerer et skift.

“De mytologiske figurer opstod, fordi jeg var meget optaget af kunsthistorien og af, hvordan jeg kunne integrere symbolikken i mit eget arbejde. Med denne udstilling føler jeg, at det er det mest samtidsrelevante, jeg nogensinde har lavet. Værkerne er mere realistiske og nutidige på den måde, de kigger ikke så meget tilbage,” siger hun.

Virkeligheden selv, antyder hun, er blevet vildere end fiktion. Måske er det derfor, behovet for de mytiske figurer er mindre.

Når genteknologi ligner science fiction
Maleriet Romulus and Remus, som Angela, tager inspiration fra det amerikanske genteknologiske firma Colossal Biosciences, som i 2025 annoncerede, at de havde genskabt den uddøde kæmpeulv, der på engelsk hedder dire wolf ved hjælp af genredigering og 10.000 år gamle DNA-prøver. DNA-profilen var dog ufuldstændig, og dyrene blev derfor skabt med en blanding af direwolf, moderne gråulv og tamhund.

“Fiktionen bliver til virkelighed, især i maleriet med ulvene. Det, firmaet Colossal Biosciences laver, er bogstaveligt talt plottet fra Jurassic Park, og jeg syntes, det var vildt fascinerende,” fortæller hun.

I Grams maleri fremstår ulvene større og mere robust. De har tætte, hvide pelslag og fremstår næsten mytiske i sammenligning med hvad vi kender. Og så er der et bånd af advarselstape, der snor sig gennem maleriet.

“Advarselstapen fungerer som en kommentar i maleriet, der skal minde én om at passe på, hvad man gør,” siger hun.

Værket bliver en meditation over teknologisk ambition og menneskeligt overmod - en nutidig myte, der folder sig ud i realtid - ikke ulig startscenariet i Jurassic Park.

Hvem betaler prisen for krig?
Krig og geopolitisk konflikt udgør et andet lag i udstillingen. I Bear Skull bruger Gram solsikken - Ukraines nationalblomst - som både motiv og symbol.

“Den blå baggrund og de gule solsikker refererer til det ukrainske flag,” siger hun. “For nogle vil det måske blot være fine solsikker til hjemmet, men der gemmer sig et langt dybere betydningslag.”

På jorden under de blomstrende solsikker ligger et bjørnekranium.

“Min oprindelige tanke var, at det er et symbol på menneskeheden. I USA symboliserer bjørnen Rusland. Jeg ved ikke, om det gælder overalt. Men der er også bjørne i Ukraine.”

Tvetydigheden er bevidst, det er uklart, hvilken bjørn der er faldet, og spørgsmålet melder sig: Hvem er de egentlige ofre i stormagternes politiske spil?

Gram husker, da krigen begyndte:
“Billederne spredte sig bare gennem sociale medier. Man så missiler flyve over hovedet, og det var meget alarmerende. At det ikke er ovre endnu, det er stadig til stede. Det er i den grad i folks bevidsthed i USA.”

En isbjørn i junglen
Miljømæssig ustabilitet er et gennemgående tema i udstillingen. Titelværket, Absolute Elsewhere, viser en isbjørn i junglen - en absurd placering, der straks fremkalder tanker om klimaforandringer. Arktisk havis, som isbjørne er afhængige af, smelter med hidtil uset hast. Alligevel har biologer observeret, at nogle bjørne tilpasser sig, ændrer deres kost og i nogle tilfælde genetisk kan omsætte nye fødekilder.

Angela er oprigtigt fascineret af denne evolution, som på den måde ikke handler om uddøen, men om tilpasning. “Isbjørnen er ret interessant, fordi den i virkeligheden faktisk tilpasser sig på en eller anden måde, hvilket overrasker mig,” siger hun.

Fortolkningen er åben: I maleriet ser det ud til, at isbjørnen trives i junglen. Men spørgsmålet står - er klimaforandringer overhovedet noget godt? Hvad er det, vi mennesker har sat i gang?

Det politiske klima i USA
Som amerikansk kunstner i New York mærker Gram det politiske klima direkte.

“Det politiske klima i USA, især under Trump-administrationen, påvirker mit liv direkte. De har blandt andet fjernet tilskud til sundhedspleje, så grundlæggende skal jeg betale mere. Og jeg kender mange mennesker, som ikke er statsborgere, og de er meget bekymrede for, hvad de kan sige. De poster ikke noget med holdninger, for eksempel politiske meninger,” fortæller Angela Gram og fortsætter: “Hvis man bliver meget åben omkring sine politiske holdninger online, især hvis man er imod administrationen, kan man blive markeret og komme på en liste på en eller anden måde.”

Alligevel er det politiske element i hendes arbejde ikke noget nyt:

“Der har altid været en form for politisk tråd i mit arbejde, måske ikke i hvert maleri. Men det er noget, jeg konsekvent har været interesseret i. Jeg føler ikke nødvendigvis, at kunst skal have den komponent, men for mig vil jeg bare være bevidst om disse ting, og det bliver naturligt en del af mit arbejde. Mit arbejde er en udtryksform for den interesse.”

En invitation til opmærksomhed
Udstillingen bevæger sig mellem refleksion og umiddelbarhed.

“Givet hvad der sker i verden, ville jeg gerne, at udstillingen reflekterede det, der sker. Det er en mulighed for virkelig at udforske det, og på en måde er det, hvad kunst handler om.”

Der er intet forskrevet budskab i Absolute Elsewhere, kun en mulighed for at se og reflektere.

“Hvis Absolute Elsewhere kunne koges ned til én følelse?” Angela Gram gentager spørgsmålet. “Opmærksomhed. Her er en mulighed for at rette opmærksomheden mod den eller den idé, og så fortolke det, som man ønsker.”