Ansigt til ansigt med Tony Oursler

Tony Oursler gæster Aros med sine råbende og hviskende videoskulpturer. Vi har talt med den amerikanske kunstner.

Tony Oursler: Half (brain), 1998: Foto: Ole Hein

Tony Oursler gæster Aros med sine råbende og hviskende videoskulpturer. Vi har talt med den amerikanske kunstner.

Skal videokunst vises på lærred eller tv-monitor? Ikke ifølge New Yorker kunstneren Tony Oursler, der med sin udstilling Face to Face på ARoS, lader videoen vandre ud af skærmen og over på skulpturer, dukker og organiske former.

Tony Oursler Cyc 2003. Foto: Ole Hein.
Tony Oursler Cyc 2003. Foto: Ole Hein.
Et af de første værker, man møder i udstillingen, er et værk bestående af to stablede kugler, hvorpå der projiceres video. På den nederste ser vi kunstnerens mund, der kysser beskueren og et lydspor fortæller, hvor meget han elsker os.

Øverst er hans øje vist, og helheden danner en form for basisansigt. En del mangler – men vi er stadig ikke i tvivl om, hvad det forestiller.

Inden mødet med Oursler var min nysgerrighed efter at møde mennesket bag de dragende videoskulpturer derfor stor.

Hvordan fik han ideen til at projicere videoen over på en skulptur?

”Da jeg var omkring 20 år, kombinerede jeg video og maleri og forsøgte at udstrække maleribegrebet”, forklarer Oursler. “Jeg har altid leget med forskellige materialer og forsøgt at undersøge deres forskellige muligheder og begrænsninger”

Udforskningen af rum
Navnlig forskellige opfattelser af rum har optaget Oursler:

”I 1982 begyndte jeg at rykke billedet ud fra tv-skærmen, blandt andet ved at lade det reflektere i vand eller glas. På den måde har jeg forsøgt at lege med forholdet mellem videorummet og det rigtige rum”

Nogle læsere og hyppige gæster på ARoS kender måske installationen Unk  i De Ni Rum under museet, som netop gør brug af denne teknik, og viser et hoved i en stor vandtank.

De nye teknologier
Oursler blev dog mødt af nogle tekniske udfordringer, der vanskeliggjorde arbejdet, men senere oplevede han, hvordan teknologiske fremskridt omvendt åbnede nye døre:

”Projektioner var ret svære at arbejde med på den tid, men i 1990’erne kom nogle billige projektorere frem, og det muliggjorde nye kunstformer. Få minutter efter jeg modtog min første miniprojektor med posten, begyndte jeg at lave projektioner på et lille mannequinhoved”

Foto: Ole Hein
Foto: Ole Hein
Arven fra andre kunstformer
Afprøvningen af kunstformernes grænser er et generationsspørgsmål, siger Oursler og uddyber: ”Min generation bragte installation og videokunst ind i kunstverden på nærmest samme tid, og det var en god tid at være involveret i kunstverden. Alle ville afprøve alt muligt”

Ourslers videoværker refererer da også hyppigt til amerikansk kunst: Pop art, colorfield painting og selvfølgelig videokunst og installation.

Beskueren i centrum
Uanset hvor man befinder sig i udstillingen, er der en masse støj og menneskestemmer, der med forskellig styrke taler til en.

Tony Oursler Exothermic 2009. Foto: Ole Hein.
Tony Oursler Exothermic 2009. Foto: Ole Hein.
Tony Oursler Oz. og Popped 2005. Foto: Ole Hein.
Tony Oursler Oz. og Popped 2005. Foto: Ole Hein.

”Jeg ser ikke nødvendigvis værkerne som enkeltværker”, forklarer Oursler. “Du kan høre flere ad gangen, før du kan se dem sammen visuelt” siger han og fortsætter:

”Jeg vil gerne placere folk et sted mellem skizofreni og oplevelsen af at være i en menneskemængde. Jeg kan godt lide både at have de meget store installationer, som man bliver en del af, og nogle små man i højere grad selv skal henvende sig til”

Tony Oursler Eyes 1996. Foto: Ole Hein.
Tony Oursler Eyes 1996. Foto: Ole Hein.

Eksistens og sameksistens
I et værk som MPD (Multiple Personality Disorder) ser vi en række ansigter placeret helt tæt som i en æggebakke. De taler i munden på hinanden – grinende og råbende. Oursler forklarer om værket:

Tony Oursler: Foto: Søren Holmstrup
Tony Oursler: Foto: Søren Holmstrup
“MPD er en diagnose som er medieskabt. Det er ikke en videnskabeligt accepteret diagnose. Med værket vil jeg gerne undersøge, hvad folk kan i en folkemængde.

Selvom ansigterne er ens og taler i munden på hinanden, kan man faktisk finde frem til hvilket ansigt, der siger hvad, og det er nok en konsekvens af, at vi som mennesker færdes i flok” 

Humoren og alvoren
Kendetegnende for Oursler er også, at han blander det komiske og det alvorlige.

”Humor sætter ting i forbindelse, som normalt ikke hører sammen” siger han og illustrerer pointen ved at placere en cola på hovedet.

Med sit skæve smil bliver situationen lynhurtigt komisk, og jeg forstår, hvorfor han så ofte bruger sit eget ansigt i sine skulpturer.


Fakta

Face to Face

3 mar 2012 29 jul 2012

Tony Oursler

ARoS Se kort og tider