Bazar Vest kunstbygning for en dag

1. september flytter Århus Kunstbygning udstillingen Being a Queen og kunstneren bag, Kyungwoo Chun, til Bazar Vest i Århus.

Kyungwoo Chun: Being a Queen. Pressefotos

1. september flytter Århus Kunstbygning udstillingen Being a Queen og kunstneren bag, Kyungwoo Chun, til Bazar Vest i Århus.

Kl. 14-16 kan man i Bazar Vest møde og opleve Århus Kunstbygnings udstillingsaktuelle kunstner, Kyungwoo Chun.

Denne eftermiddag flytter Århus Kunstbygning nemlig dele af sin udstilling og alt personale til bazaren.

Kl. 15 laver kunstneren en live performance, som sætter fokus på forholdet mellem hverdag og kunst, basar og kunstbygning, multikulturelt liv og typisk dansk kultur.

Samtidskunst til folket
Arrangementet i Bazar Vest er en del af de nye ud-af-huset aktiviteter, som Århus Kunstbygning er startet på i 2009.

Tanken bag er ganske enkel: at bringe samtidskunsten ud til folk, i stedet for bare at håbe og vente på, at de kommer ind og ser den i kunstbygningen.

Se videokunst i Bazaren
Som optakt til eventen vises Kyungwoo Chuns videoværker i basaren fra fredag 28. august, hvor udstillingen åbner i Århus Kunstbygning, og frem til tirsdag eftermiddag.


Fakta

Event

Beeing a Queen

Kyungwoo Chun