“Bilen er fascistoid” – møde med Kaare Golles

Med afsæt i værkserien FOSSILS – en serie aluminiumsstøbte motorhjelme  – reflekterer han over bevægelse, modernitet, begær og kollaps. Samtalen kredser om bilen som symbol på både frihed og destruktion, og om hvordan samtidens store fortællinger om fremskridt kan aflæses i dens design, historie og efterladenskaber.

De vægmonterede motorhjelme er støbt i aluminium og baseret på modeller fra Volkswagen, Kia og Toyota. Gennem forskellige overfladebehandlinger – fra højglanspolerede, spejlende flader til mere matte og patinerede udtryk – fremstår bilerne både som symboler på begær, fart og status og som arkæologiske rester fra en nær fremtid.

“På en fisketur. Jeg var ude at fiske med min far, hvor jeg fangede og bjærgede et gammelt bildæk fra havbunden. Det slog mig som et vedkommende billede; det her gummidæk - udvundet af omdannet organisk materiale, pumpet op fra reservoirer dybt nede under havbunden - var vendt tilbage til havbunden som et fremtidigt fossil. En cyklisk bevægelse. En hvirvelstrøm af skabelse, ødelæggelse og genskabelse.”

“Det fostrede idéen om at arbejde med bilen som en katalysator og accelerator for civilisationen og dens ud- og afvikling.”

“På samme tid arbejdede jeg med nogle skulpturer af Ikaros og Faëton, fordi jeg var interesseret i det mytologiske fald og kollaps. Men jeg begyndte at tvivle på projektet. I kunsten er Ikaros og Faëton jo kendte motiver, men vi har mistet kontakten til de antikke myter og er i dag ikke længere i stand til at afkode dem. De er en anakronisme.”

“Jeg blev i stedet optaget af, hvordan man kunne finde et samtidigt billede for dette fald. I min research faldt jeg over et pudsigt sammenfald, for Faëton var også navnet på en af de allerførste biltyper.”

“Navnet er siden blevet benyttet til en lang række biltyper, senest til en af VW’s high-end modeller og den model, som den østrigske politiker Jörg Haider kørte sig selv ihjel i. Det er som om at ulykken er indarbejdet i bilens design.”

“Det er blevet til en ongoing værkserie om bevægelse og tid. Om civilisationens opståen og undergang, om design, transport, migration, ideologi, mytologi og entropi, og om hvordan vi er spændt ud mellem de store globale begivenheder eller kriser og de personlige. Det er et forsøg på at afgrænse en lille flig af dette store ubegribelige, vi kalder for livet.”

“Projektet har forgrenet sig i så forskelligartede objekter som 'dæk-fossiler' støbt i bronze, motorhjelme støbt i aluminium, monotypier af bildæk, en skulpturel bearbejdning af en Volvo PV544, bogen SPEED, videoværket SLEEP AT THE WHEEL (igangværende), til også at omfatte PINTO PROJECT - en platform for eksperimenterende kunst, der udforsker de kunstneriske, politiske og mytologiske potentialer i bilen, transport, migration og hastighed.”

“Selvfølgelig den åbenlyse reference til bevægelse. Men det er også en tvetydig titel. Crumb’s Keep on Truckin’ blev et billede på 1960’ernes modkultur, men den blev også absorberet af kapitalistiske markedskræfter, som sprøjtede tegningen ud på alt fra bumper stickers, mudflaps og plakater til t-shirts og bæltespænder. Det er i høj grad den virkelighed, vi lever i i dag.”

“Biler er som det 21. århundrede. På overfladen, civiliseret og harmonisk. Men overfladen skjuler noget. Under de blanke motorhjelme brænder en arkaisk ild.”

“Marinetti skrev i det Futuristiske Manifest “We declare…a new beauty, the beauty of speed. A racing motor car…is more beautiful than the Victory of Samothrace.” Han ville erstatte de gamle guder og myter med bilens slanke linjer; en kunst, der fejrer den moderne verden.”

“Men bilen er fascistoid… Maskinen, bilindustrien, samlebåndet, de økonomiske interesser, den sociale slagside, de 1,3 mio døde i trafikken om året… Det er monstrøst og umenneskeligt. Bilen har lige fra sin fremkomst været et umenneskeligt instrument. Også elbilen.”

“Men vi ser det ikke, eller også vender vi det blinde øje til. Måske fordi bilen var et symbol på demokratiseringen af landjorden og en genstand, hvorpå man kunne projicere sine drømme om frihed og en bedre fremtid - noget, tror jeg, der er blevet fjernet fra vores generation. Bilen som idé tilhører en tid, hvor der var en helt anden optimisme omkring fremtiden.”

“Motorhjelmene er troldspejle, der spejler og forvrænger virkeligheden. En virkelighed, som bliver stadig mere dynamisk, og hvis værdier, historie mv., derfor hele tiden genforhandles. En virkelighed, der hverken er klart defineret eller tydeligt afgrænset.”

“Ja. Og for nu at blive i bil-analogien, så bliver den for mig som en motorvej, en brølende, hektisk og uafbrudt strøm, hvor tusindvis af små enheder af menneskeligt og civilisatorisk gods kører forbi. Og vi står bare og stirrer på det og er fanget af det, forsøger at afkode, forstå, forbinde det til en eller anden helhed, dovent, kejtet, i et morads af misforståelser og forfejlede fortolkninger.”

“I Sofia Coppolas film Somewhere spiller Stephen Dorff en tom og udbrændt Hollywood-skuespiller, der med base i sin lejlighed i Chateau Marmont og køreture i sin Ferrari, balancerer mellem castings, fester, alkohol, stoffer og sex. Han er på en langsom deroute mod en hverdag, som gradvist blottes for mening. I en scene kører han bare rundt og rundt i cirkler i sin Ferrari; han bevæger sig nowhere. Bilen sætter ham ikke fri.”