Billedserie: Décollage II

Udstillingen i Ringsted Galleri tager afsæt i Décollage-begrebet, der oprindeligt var en fransk luftfartsbetegnelse, som både betegnede ’take off’ – og flystyrtet! Ved at sætte kunstnere der ikke tidligere har udstillet sammen i stævne, åbnes muligheden – og risikoen – for både en succes eller et styrt.

Décollage er også brugt som en betegnelse for en kunstnerisk strategi, hvor nedbrydningen og opsplittelsen af billedet er i fokus. Alle kunstnerne i udstillingen har i en udstrækning beskæftiget sig med de praksisser décollage repræsenterer – at rive i stykker, bruge fundne eller ‘værdiløse’ materialer, bryde rammerne for billedet etc.

Titlen på udstillingen henviser således både til kuratoriske tilgang i sammensætningen af kunstnerne, men også til de individuelle kunstneres praksisser og undersøger det potentielt kaotiske og konfliktfyldte, men også det transformative og revitaliserende rum, som kan opstå med décollagen som udgangspunkt.

Peter Bonde markerede sig i 80’erne som maleren med den dårlige smag. I dag afsøger han stadig maleriets muligheder i sin brug af fundne objekter og ukonventionelle materialer.

Hvor Bonde bearbejder det konkrete og genkendelige, frasiger Thorbjørn Bechmann sig motivet og den endelige tolkning. Han søger at skabe ordløse flader og at lave billeder uden repræsentation. 

Jens Hüls Funder arbejder minimalt, næsten konspiratorisk og sci-fi-æstetisk. På nogle måder genkendeligt, men også mørkt og køligt, og nærmest afvisende for den hurtige afkodning.

Hos Camilla Rasborg er det derimod den konkrete og nære virkelighed, der er det kunstneriske udgangspunkt. Kasserede materialer, som står til udsmidning, bliver opdaget, taget med, gjort til værk og derved revitaliseret. Værkerne aktiverer det forhåndenværende, det tilfældigt opståede og fremviser tings forgængelighed og potentiale for transformation gennem forflyttelsen.

Interessen for det tilfældige og processuelle ses også hos Claus Haxholm: Værkerne på udstillingen – eller ”håndklædeværkerne” som Haxholm selv betegner dem– er tænkt som en slags ambiente flader eller rum. 

Kilde: Ringsted Galleri