I udstillingen Sjælesy sætter kunstnergruppen Efterkommere fokus på Det Hvide Palæ i den periode, hvor Augustenborg Slot var psykiatrisk sygehus. Udstillingens titel spiller på begrebet “sjælesyg”, men uden -g, idet “at sy” er kunstnergruppens fælles udtryksform.
Græsk for sjælen
Det Hvide Palæ var overlægebolig fra 1932, og i 1990’erne fungerede det som værested for psykiatriske patienter. Udstillingens titel tager udgangspunkt i begrebet psyke (græsk for sjæl) og kunstnergruppen baserer værkerne på undersøgelser af billeder, skriftlige kilder og mundtlige fortællinger fra tidligere indlagte, lokale og tidligere ansatte.
Seks kvindelige kunstnere
Efterkommere er en kunstnergruppe, der samarbejder om at synliggøre kvinder, som de betragter sig som efterkommere af. Efterkommere har tidligere skabt udstillinger om forskeren og renæssancekvinden Sofie Brahe, hededyrkeren og eneboeren Johanne Frederikke Rist og forfatteren Amalie Skram. Efterkommere består af billedkunstnerne Gerda Thune Andersen, Nina Maria Kleivan, Pernelle Maegaard, Tine Kjølsen, Vibe Bredahl og Annette Skov.
Med på udstillingen er også værker af en gruppe særligt inviterede sønderjyske kunstnere, der deltog i en kunstnerisk fællesaktion ved ferniseringen 2. februar 2025.

Amalies rum (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Knudepunktet (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Fællesskabet (fællesværk med udvalgte kvindelige sønderjyske kunstnere), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Sovesalen (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Sovesalen (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Værestedet (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Værestedet (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Alles rum (fællesværk), 2025. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen