Med værker, der spænder fra vilde planter til smeltende gletsjere og truede fugle, udforsker kunstneren Karin Lykke naturens cyklus og klimaforandringernes aftryk gennem poetiske, papirbaserede udtryk.
Kunstneren Karin Lykke sætter med sin kunst fokus på naturens skønhed, mangfoldighed og sårbarhed. Hendes værker kredser om klimaets forandringer og behovet for at passe bedre på vores natur. I udstillingen på KunstCentret Silkeborg Bad kan publikum foretage en vandring gennem tre zoner, der hver har sin overskrift og sit tema, som billedkunstner Karin Lykke har fokus på at belyse med sin kunst.
I zonen Declinity [Tilbagegang] undersøger hun vilde planter, gletsjernes afsmeltning i Island og det dybe havmiljø. I Fragility [Sårbarhed] inviteres beskueren ind i planternes cyklus og naturlige nedbrydning, hvor fjer, æg og trafikdræbte dyr bliver poetiske symboler på livets skrøbelighed. Biodiversity [Biodiversitet] viser den vilde, ikke-dyrkede natur som et rigt og levende økosystem.
Med papir som fælles udtryk formidler Karin Lykke naturens mange lag gennem detaljerige motiver hentet fra både Danmark og det nordatlantiske område.

Karin Lykke: Fragility Kittiwake II, 2024.

Karin Lykke: Biodiversity Bladder Wrack, 2022.

Karin Lykke: Deep Sea X, 2025.

Karin Lykke: Melting Away Sensivity, 2023.

Karin Lykke: Fragility Honeybee Wing, 2024.

Karin Lykke: Fragility Godwit, 2025.

Karin Lykke: Connected I, 2024.

Karin Lykke: Biodiversity Eelgrass, 2022.

Karin Lykke: Biodiversity Blooming Leeks II, 2016 - 2024.

