Billedserie: LEGACY af Maria Rubinke
På Kastrupgårdsamlingen har Maria Rubinke skabt en eventyrlig udstilling hvor publikum møder store porcelænskrokodiller, mandsbrede skrubtudser og et fire meter højt bronzerelief, hvori krager og skarabæer kigger ud imellem knortede grene.
På Kastrupgårdsamlingen har Maria Rubinke skabt en eventyrlig udstilling hvor publikum møder store porcelænskrokodiller, mandsbrede skrubtudser og et fire meter højt bronzerelief, hvori krager og skarabæer kigger ud imellem knortede grene.
Maria Rubinke gæster Kastrupgårdsamlingen med porcelænskrokodiller og installationer i bronze og marmor. Inspirationen er hentet fra Hieronymus Bosch, og det handler om, hvad vi giver videre til de kommende generationer.
På Kastrupgårdsamlingen har Maria Rubinke skabt en eventyrlig udstilling, hvor publikum møder store porcelænskrokodiller, mandsbrede skrubtudser og et fire meter højt bronzerelief, hvori krager og skarabæer kigger ud imellem knortede grene. Udstillingen LEGACY er bygget op som et fiktivt landskab med konkrete elementer fra virkeligheden som jord, rindende vand, lys og mørke.
Rubinke har ladet sig inspirere af Hieronymus Boschs maleri: Lysternes Have (1490-1510), hvori helvede, det jordiske og det himmelske paradis er afbilledet som et absurd drømmelandskab med fantasifulde dyr og nøgne kroppe.
Med udstillingstitlen LEGACY, bliver Boschs værk symbol på kunsthistorien som kulturarv. Kunstneren ønsker på den måde at stille spørgsmålstegn ved, hvad vi som mennesker giver videre til de kommende generationer.
Kilde: Kastrupgårdsamlingen
Fakta
Fakta: Maria Rubinke (f. 1985) er uddannet fra Kunstakademiets Glas- og Keramikskole på Bornholm i 2008. Rubinkes foretrukne materiale er porcelænet, men i udstillingen LEGACY har hun udvidet sit repertoire ved at inkorporere bronze- og marmor.