Kunsthal Kongegaarden præsenterer den anerkendte billedkunstner Søren Martinsens aktuelle soloudstilling Tipping Point med en række nye stemningsmættede landskabsmalerier og video. Værkerne er inspireret af kunstnerens voluntørarbejde i Ukraine, hvor han har hjulpet med at aflevere nødhjælpsforsyninger ved fronten i øst.
Tipping Point er en kontroversiel, kritisk og tankevækkende udstilling, der viser aktualiteten af maleriet som aktivistisk og kritisk udtryksform - især i konteksten af de mange aktuelle kriser i en tilsyneladende tiltagende skrøbelig verden.
For mig betyder ’tipping point’ den prekære situation, som opstår når velkendte og grundlæggende systemer mister balancen, og en dominoeffekt af uforudsigelige begivenheder sættes i spil.
Søren Martinsen