Billedserie – Sophie Dupont: BREATHE

I dag er luften, ligesom mange andre jordiske elementer, politiseret. Forurenede storbyer, stigende pollental og luftbårne laboratorievirusser truer vores eksistens.

Og i en tid med øget kropsbevidsthed, hvor vi i tiltagende grad isoleres bag skærme, og hvor menneskeligt nærvær reduceres til “kontakter” i et accelererende og “berøringsløst samfund” (Byung-Chul Han) styret af frygt for at fejle og for ikke at leve op til omverdenens forventninger, da bliver også åndedrættet politisk: Kan vi få lov til at trække vejret?

Frygt sætter sig i vores åndedræt, vi bliver stakåndede og får fornemmelsen af, at vejret sidder helt oppe i halsen. Luften når aldrig helt ned i kroppen, og vi mister følelsen af frihed og handlemuligheder.

I Sophie Duponts kunstneriske praksis skaber åndedrættets levende rytme nye verdener. Verdener, der forbinder os – både med os selv og med hinanden. Hendes ønske er, at åndedrættet får et frisættende potentiale. Et slags mulighedsrum, hvor man erkender og begriber sig selv på anderledes vis, og hvor grænserne mellem det individuelle og det kollektive bliver mere flydende.

Helt konkret består BREATHE af rumlige skulpturer, video og meditative duft- og lydinstallationer, hvor værkskiltenes ledsagende instruktioner skærper vores opmærksomhed på menneskets elementære sansninger. I den forstand antager udstillingens værker karakter af en slags øvelsesrækker. En vindanordning genererer følelsen af susende vind; en subtil duft aktiverer vores lugtesans; og mikrofonerne midt i rummet hænger ned fra loftet som en åben invitation til at give udtryk for din følelse gennem åndedrættet – hvad end den måtte være. I videoerne optræder en række performere, der gennemlever et følelsesregister, og hvis’ vejrtrækningsbevægelser i visse sekvenser forstærkes gennem videomanipulation ved hjælp af en visuel metode, der bygger på fysiologisk forskning.

Selv opererer Sophie Dupont med betegnelsen “kollektiv skulptur” for sin kunstneriske praksis, og hun inviterer både lokale borgere og publikum til at blive medskabere af udstillingen. I BREATHE får vi lov til at trække luften omkring os ind i fulde drag. Gennem åndedrættet får vi rum til at røre og blive berørt. Måske har vi glemt, hvordan det føles at stoppe op og trække vejret helt ned i maven?

Kilde:
Holstebro Kunstmuseum