Med sort jord, dans og et storstilet rodsystem forvandlede den brasilianske kunstner UÝRA Bispetorvet i Aarhus til et ritual om erindring, helbredelse og naturens evne til at genopstå. Performancen Sidste punkt, efterfølgende punkt blev præsenteret af Kunsthal Galleri Image i forbindelse med udstillingen Heat Wave: Samtidsfotografi fra Brasilien.
Kunstneren UÝRA under opførsel af performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image
Hvad gemmer sig under byens pladser og monumenter? I den brasilianske kunstner UÝRAs performance Sidste punkt, efterfølgende punkt blev jorden under Aarhus’ byrum genstand for en rituel handling, der forbandt naturens kræfter med glemte historier og kolonialismens spor.
Kunstneren UÝRA under opførsel af performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image. Foto: Hanna Hrynkevich
Kunstneren UÝRA under opførsel af performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image. Foto: Hanna Hrynkevich
UÝRA inddrog publikum i performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image. Foto: Hanna Hrynkevich
På Bispetorvet tegnede UÝRA et stort rodsystem med sort jord direkte på pladsens overflade. Med kroppen som redskab og bevægelsen som en form for plantning udførte hun en dans, der kaldte på det liv, som syntes forsvundet under asfalt og beton. Men jorden var ikke død, insisterede værket. Den sov blot.
Gennem handlingen forestillede kunstneren sig en natur, der fortsat eksisterede under byens hårde overflader: vandløb, skove og landskaber, men også de minder og livsformer, som historiske magtstrukturer havde forsøgt at fortrænge.
Værket er blevet vist på flere festivaler, kunstinstitutioner m.m. i 8 lande (Østrig, Italien, Kosovo, USA, Frankrig, Brasilien, Portugal og Schweiz).
Performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image
Performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image
Naturen som modstand og erindring
Sidste punkt, efterfølgende punkt indgik i UÝRAs kunstneriske forskningsprojekt Ressurgências, der undersøgte, hvordan liv kunne genopstå på steder, hvor det var blevet undertrykt eller udslettet. I Aarhus blev det tegnede rodsystem en konkret og samtidig symbolsk gestus, der forbandt jordens livskraft med spørgsmål om historie, identitet og modstand.
UÝRA inddrog publikum i performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image. Foto: Hanna Hrynkevich
UÝRA inddrog publikum i performanceværket Sidste punkt, efterfølgende punkt, 2026. Kreditering: Galleri Image. Foto: Hanna Hrynkevich
Performancen inviterede samtidig publikum til at tage del i handlingen. Plantningen blev en kollektiv gestus, hvor det at huske og forestille sig en anden fremtid blev forbundet med muligheden for at skabe nyt liv. Det var en undersøgelse af, hvordan vi kunne genfinde forbindelsen til de landskaber, vi bebor, og til de historier, der ligger begravet under vores fødder.
Værket trak på Brasiliens kolonihistorie og de fortællinger, der var blevet overset eller fortiet. Ved at føre jorden tilbage til overfladen skabte UÝRA et rum for erindring og helbredelse, hvor naturen ikke blot var en kulisse for menneskelivet, men en levende medspiller med sin egen historie.
Se video fra performancen på Bispetorv i Aarhus:
Om UÝRA
UÝRA er billedkunstner, biolog og kunstpædagog fra Amazonas i Brasilien. Med en kandidatgrad i økologi fra National Institute of Amazonian Research kombinerer hun videnskabelig viden med oprindelige folks erfaringer og kunstneriske praksisser.
I sine performances og fotoperformances transformerer hun sin krop ved hjælp af naturlige materialer som blade, grene, frø, blomster, bark og fjer. Hun bevæger sig mellem menneske, plante og dyr og udfordrer dermed forestillingen om naturen som noget adskilt fra mennesket.
Siden 2016 har UÝRA arbejdet med kunst som en platform for at forbinde miljøspørgsmål med rettigheder for oprindelige folk og LGBTQ+-personer. Hendes praksis undersøger, hvordan kroppen kan blive et sted for modstand, og hvordan kunst kan synliggøre de magtforhold, der former både landskaber og identiteter.
