Den lille opfinder

Hvor kommer jeg fra?
KUNSTEN.NU finder Rasmus Johannsen siddende på en lille taburet inde i et af Kunstbygningens udstillingslokaler, imens han fumler med ledningerne til nogle videoskærme, der lige er kommet op at hænge.

Rasmus har fire videoværker og en installation med på udstillingen, som alle er en del af hans optagelsesansøgning til Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt.

Fællestrækket i værkerne er, at de alle sammen er en undersøgelse af menneskets livsvilkår og eksistens. "Jeg prøver at finde ud af, hvor jeg kommer fra" siger Rasmus, og det gør han så igennem starthjælpspakker, moderkager, navlestrenge og blodkredsløb.

Starthjælpspakke
Videoværket Starthjælp (2009), som er udstillet i Kunstbygningens café, fungerer som en manual, der trin for trin gennemgår, hvordan man som starthjælpsmodtager kan spise sin egen krop.

Konceptet fungerer som en kommentar til det menneskesyn, der har præget indvandrerdebatten og det politiske klima under den siddende regering.

Rasmus påpeger, at "ironi og humor er et godt greb til at nå ind under huden på folk", hvilket han med værket helt bogstaveligt gør, idet man skal blande et afskrab af sin egen hud med glukose. Og vupti, så er der serveret!

Her er humoren en betingelse for at undersøge menneskets eksistens.

Undersøgelser
Humoren sætter sit spor, når Rasmus indtager rollen som ‘den lille opfinder’ i sine undersøgelser af diverse livgivende organer.

I videoværket Undersøgelse 5 (2007) bærer han rundt på en moderkage i en kasse foran på maven. Iført den mundering spadserer han så ned gennem en gågade, der kunne ligge i hvilket som helst halvstor provinsby.

Rasmus siger om videoværket, at "moderkagen er et alment objekt, for der kommer vi alle fra. Derfor er det en undersøgelse af min egen oprindelse og min eksistens."

[Billede:2, left]Saftige værker
Det samme gør sig gældende for Undersøgelse 7 (maskulin undersøgelseslogik) (2007), hvor Rasmus søger moderkagens essens. Det sker ved at mase den under en anordning i træ fyldt med kampesten sådan, at saften bliver presset ned i et syltetøjsglas.

I det hele taget er Rasmus glad for blodige safter. I Undersøgelse 2 (2008) handler det om navlestrengen, og her pumper en boremaskine blod op igennem nogle haveslanger, så det sprøjter ud til alle sider.

"Det fungerer jo ikke efter hensigten" siger Rasmus selv om værket. Pointen er nemlig at værkerne ikke fungerer fuldstændigt, som de organer de efterligner, men får sit eget liv.

Blodkredsløbet
Installationen Maskine (2008) forestiller blodkredsløbet bygget op på bedste Storm P.-manér af slanger, spande og kar rundt om træpæle, rækværker og stilladser. "Værket er en kropsundersøgelse" siger Rasmus, "det er en måde at forstå menneskets kropslighed og dermed også eksistens på."

[Billede:3, right]Til åbningen af SPRING 09 vil installationen ifølge Rasmus dog have ændret sig lidt. Den vil blive samlet om en kerne som et hjerte.

Men som Rasmus også siger med et glimt i øjet, så "ved jeg ikke, hvordan det bliver endnu, det må vi se til åbningen."

Spørgsmål
"Jeg arbejder med processen” fastslår Rasmus, ”resultatet er ikke vigtigt for mig".

Det er begæret efter at få svar på sine eksistensielle spørgsmål, der driver Rasmus og som ligger til grund for hans rolle som opfinder og alle hans undersøgelser.

Rasmus har stadig ikke fundet svaret på spørgsmålet om, hvor han kommer fra. Derfor bliver han ved med at undersøge sine omgivelser.