Den ‘ny tid’ sat på spidsen

Siden New Age–begrebet for alvor vandt frem i 1980erne, har det fået så mange betydninger, at det er blevet stadig sværere at sige, hvad dette begreb egentligt dækker over.

Som ideologi udspringer New Age-bevægelsen af Teosofien: En spirituel lære som via påstande om oversanselige fænomener søger indsigt i menneskets åndelige natur.

New Age-bevægelsen søger åndelig balance og harmoni og udtrykker ofte dens spirituelle overbevisninger billedligt med symmetriske mønstre og symboler i et farvemættet univers.

Children of the New Age fungerer til dels som en informativ skildring af New Age-bevægelsens historiske rødder og billedunivers, og til dels som en fascinerende øjenåbner, der lader os dvæle ved nogle menneskelige aspekter ved New Age, som vi ikke umiddelbart kender til.

Der er noget tegneserieagtigt over mange New Age-motiver. Martinsen fremhæver dette i en række tegninger, som skildrer New Age-tematikken i et science fiction-agtigt univers med reference til bl.a. filmen Star Trek.

Ved tegningen I am Kryon of Magnetic Service! kan man læse, at Kryon er en guddom, som er ansvarlig for et stort net af energier, der ligger rundt om jorden. Denne guddom har vundet indpas i New Age-bevægelsen, og er et eksempel på, hvordan bevægelsens tilhængere mere eller mindre frit kan sammensætte deres egen spirituelle virkelighed.

Ved at udstille en til tider banal og klichépræget æstetik som kunst i et udstillingsrum, synes Martinsen at fremstille et allerede kitchet univers som kitch og dermed placere motiverne på et mere kritisk undersøgende niveau.

Udstillingen giver os som betragtere mulighed for at reflektere over til dels New Age-bevægelsen som fænomen og alternativ livsstil og til dels som et æstetisk udtryk i sin egen ret.

Martinsen trækker noget fremmedartet og fascinerende ud af det tilsyneladende banale og genkendelige – noget, der måske allerede var der, men som ikke tidligere sprang i øjnene.

Et fascinerende blik på blind tro
Den dokumentariske video Children of the New Age er udstillingens egentlige omdrejningspunkt.

Værket skildrer New Age-bevægelsens opfostring af såkaldte indigo- og krystalbørn: børn, hvis forældre mener, de er født med den særlige mission, at revolutionere jordens spirituelle udvikling.

Vi følger den alternative behandler Chalotte og hendes adfærdsvanskelige barn Kristoffer, som hun er overbevist om, er et indigobarn. Vi møder New Age-tilhængeren Sanne, der opfatter sig selv som et krystalbarn, og New Age-eksperten Vivi.

Martinsen kommer følelsesmæssigt tæt på disse personer, som udtrykker sig meget ærligt, men lader det være et åbent spørgsmål, om man bør gribe ind, når en tro får måske fatale konsekvenser for de børn, der fødes ind i den.

Værket er både gribende og foruroligende. Det formår at skildre, hvorledes de involverede prøver at opretholde en balancegang mellem deres spirituelle tro og den materielle virkelighed.

Dokumentarisme i kunstform
I videoværket gør Martinsen flittig brug af farvemanipulationer og visuel forvrængning. Effekterne fungerer effektivt som et sanseligt modspil til New Age-bevægelsens spirituelle tro, men skaber på samme tid en lettere ironisk distance til de involveredes spirituelle overbevisninger.

Denne udtryksmæssige distance afslører måske en vis skepsis fra Martinsens side overfor New Age-spiritualismen og de involveredes blinde tro.

Men Martinsen er ikke fordømmende. Ved at præsentere os for den særegne New Age-æstetik og ved at give os et indblik i menneskene i denne spirituelle virkelighed, giver udstillingen et nuanceret billede af en radikal anderledes måde at møde virkeligheden på.