Destrøy Design er et lettere kedsommeligt selvmord

Med titlen Destrøy Design varsler udstillingen på Århus Kunstbygning en larmende nedbrydning af begrebet design. Men braget udebliver.

Philippe Ramette, Le suicide des objets: Le fauteuil, installation 2001, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen

Med titlen Destrøy Design varsler udstillingen på Århus Kunstbygning en larmende nedbrydning af begrebet design. Men braget udebliver.

Jeg har set cirka halvdelen af udstillingen, da en krøllet udseende mand med stort hår og stort skæg højlydt proklamerer: “KUNST KAN EKSISTERE UDEN HJÆLP, DESIGN KRÆVER PUBLIKUM!”

Eftersom jeg er den eneste tilstede i rummet, går jeg ud fra, at udbruddet er henvendt til mig. Så jeg nikker venligt, som man nu gør. Men har han ret?

Brugskunst og design uden formål
Jeg grubler over udsagnet og begrebet design på vej rundt i udstillingen. Og som en vaskeægte akademiker kommer jeg hverken frem til et ja eller et nej, men derimod til, at mandens udtalelse er for simpel og ikke helt tidssvarende.

Sylvie Fleury, Bedroom Ensemble (Hommage á Claes Oldenburg), installation 1997, FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Sylvie Fleury, Bedroom Ensemble (Hommage á Claes Oldenburg), installation 1997, FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
“Kunst for kunstens egen skyld” er et velkendt udtryk for kunst, som eksisterer uafhængigt af sin beskuer, og som har sin egen logik og nærmest lukker omverden ude.

Men ser man på samtidskunsten i dag, er tendensen snarere “værker der virker”. Det vil sige, kunst der interagerer med publikum, og som kan tages i brug. Beskueren bliver aktør.

Derimod peger udstillingskataloget på en udvikling indenfor design, der bevæger sig væk fra problemløsning og servicering af kunder mod en uafhængig eksistens – design for designets skyld.

Auditoriet må ikke betrædes
Kunst versus design er bestemt en interessant og aktuel problemstilling. Derfor er min hovedanke mod Destrøy Design også at udstillingen mangler aktualitet og kant. Symbolsk for dette er Superflex’ installation Copy Right (Colored Version) fra 2007.

Superflex, Copy Right (Colored Version), installation 1997, FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Superflex, Copy Right (Colored Version), installation 1997, FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Superflex, Copy Right (Colored Version), installation 1997, FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Superflex, Copy Right (Colored Version), installation 1997, FRAC, foto: Jens Møller Sørensen

Installationen består af 80 kopistole, der er skåret til (eller ødelagte) så de ligner designklassikeren Myren af Arne Jacobsen. Superflex behandler her igen problemstillinger som copyright og originalitet versus masseproduktion.

Installationen ‘flekser’ ligeledes mellem en ‘brugsopsætning’ af stolene, som i et auditiorium, og en ‘må ikke berøres’-kunstopstilling.
Det er meget fint og faktisk vældig æstetisk at se på, men hvor er “the shock of the new”?

Stolen der hængte sig selv
Ødelagte stole er der i hvert fald nok af. I et af de bedre værker – Philippe Ramettes Le suicide des objets – vælger stolen at tage livet af sig selv med en forløsende mængde humor. Men lidt for ofte er nedbrydningstematikken meget konkret og fysisk, hvilket hurtigt bliver en smule kedeligt.

Philippe Ramette, Le suicide des objets: Le fauteuil, installation 2001, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Philippe Ramette, Le suicide des objets: Le fauteuil, installation 2001, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Martí Guixé, Skip furniture. Statement chair: Stop discrimination of cheap furniture!, 2004, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Martí Guixé, Skip furniture. Statement chair: Stop discrimination of cheap furniture!, 2004, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Florian Slotawa, KS.028, 2007, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Florian Slotawa, KS.028, 2007, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Ralp Ball & Maxine Naylor, Chaise 24 star, 2003, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Ralp Ball & Maxine Naylor, Chaise 24 star, 2003, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen

En stol uden ben, en med for mange ben, en opsprættet sækkestol og en fotoserie med flænsede, hærgede og brændte designermøbler.

Igen og igen kredses der om designobjektets anvendelighed. Via destruktion ophæves og forvandles objektet til en nytteløs genstand præget af en form for forfaldsæstetik; kunst eller design for designets skyld?

Liam Gillick, Think tank think tank, 1999 og Antonia Low, Jugend forscht II, 2005, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen
Liam Gillick, Think tank think tank, 1999 og Antonia Low, Jugend forscht II, 2005, collection FRAC, foto: Jens Møller Sørensen

Er det her Ilva?
Nogle værker er bedre end andre, og sådan er det jo altid. Nogle er lidt for lette såsom Liam Gillicks Think Tank Think tank (1999), mens andre er hypnotiserende smukke i deres enkelthed (Antonia Low, Jugend Forscht II, 2005).

Men værkerne kommunikerer ikke rigtigt med hinanden. Nogle tager de samme problemstillinger op på næsten samme måde, men de uddyber ikke tematikken, de udvander den højst.

Udstillingsvue, Århus Kunstbygning, foto: Jens Møller Sørensen
Udstillingsvue, Århus Kunstbygning, foto: Jens Møller Sørensen

Særligt i underetagen kan man knibe det ene øje i og få fornemmelsen af at stå i et Ilva-katalog. Ødelæggelsen er med andre ord for stilfærdig, lidt for poleret og til tider lidt forældet. Man fornemmer at værkerne er fragmenter fra en samling, der er opbygget over længere tid og derfor ikke kan danne fælles front mod og med udstillingens tematik.

Man kunne godt savne, at nogle (for eksempel designstuderende og akademistudrende) havde fået lov at ruske op i de ikoniske værker fra FRAC-samlingen, og tilføje lidt chokerende ‘destrøktion’.


Fakta

Udstilling

Destrøy Design

20 aug 2010 31 okt 2010

John Armleder, Atelier Van Lieshout, Ralph Ball, Bless, Ronan & Erwan Bouroullec, Maurizio Cattelan, Sam Durant, Didier Fiuza Faustino, Sylvie Fleury, Front Design, Piero Gatti, Cesare Paolini & Franco Teodoro, General Idea, Piero Gilardi, Liam Gillick, Dominique Gonzales-Foerster, Marti Guixe, Zaha Hadid, Swetlana Heger & Plamen Dejanov, Francois Hers, Jim Iserman, Donald Judd, Charles Kaisin, Scott King, Antonia Low, Maxime Naylor, Gaetano Pesce, Radi Designers, Philippe Ramette, Tejo Remy, Denis Santachiara, Markus Sixay, Florian Slotawa, Superflex, Maarten Van Severen, Barbara Visser, Christopher Wool, Andrea Zittel

Kunsthal Aarhus Se kort og tider

Fakta

Udstillingen præsenteres i samarbejde med FRAC (Fonds Regional d’Art Contemporain) Nord-Pas de Calais, Paris.

Siden 1983 har FRAC indsamlet over 1500 værker, der repræsenterer krydsfeltet mellem kunst og design.

Udstillingen er kurateret af Karin Hindsbo, leder af Århus Kunstbygning og Hilde Teerlinck, direktør i FRAC.