Det skal du se i efterårsferien! ØST

8. oktober 2025

Art Matters redaktion anbefaler fem kunstinstitutioner du skal besøge i din efterårsferie!

Evren Tekinoktay. Foto: Simon Baunsgård

Art Matters redaktion anbefaler fem kunstinstitutioner du skal besøge i din efterårsferie!

Redaktionen anbefaler her en håndfuld aktuelle udstillinger og events, du skal opleve i efterårsferien. Du kan også få det fulde overblik over aktuelle kunstudstillinger i vores Art Guide.
Nikolaj Kunsthal med sin beliggenhed i en af ​​hovedstadens ældste kirker er et moderne symbol på, hvordan et historisk vartegn kan bevare sin relevans ved at tilpasse sig samfundets skiftende behov. Med de tre aktuelle udstillinger - Evren Tekinoktays BOOGIE, gruppeudstilling København-Berlin: Portalen til verden og Liesel Burischs Nur in Zeit i projektrummet Platform, præsenterer kunsthallen et favnende og nysgerrigt udstillingsprogram, der i den grad er værd at besøge i efterårsferien.
Det er desuden mulig at opleve København fra toppen af Nikolaj Tårn hver lørdag og søndag kl. 13. Læs mere her.
200 års-jubilæet for Gammel Strand bliver markeret med en tour de force gennem kunsthistorien. Udstillingen Når vi døde vågner er en transhistorisk rejse gennem værker og kunstnere, der har sat deres aftryk på Gammel Strand – fra C.W. Eckersberg over Chris Cunningham til Tal R. Fælles for alle kunstnere er, at de alle allerede har udstillet i Gammel Strand. En oplagt efterårs-destination der giver et indblik en af de ældste kulturinstitutioners udstillingshistorie.
Hele efterårsferien er der også mulighed for at få udleveret et aktivitetsark, så børn i alle aldre kan gå på opdagelse i udstillingen.
Udsnit af Anthonore Christensen,
<i>Eng med valmuer og margueritter</i>, u.å. Danh Vo/Nick Ash
Udsnit af Anthonore Christensen, Eng med valmuer og margueritter, u.å. Danh Vo/Nick Ash
Hvordan lyder København? Og hvordan har byens lyd udviklet sig gennem tiden?
Tag forbi Københavns Museum og mærk hvordan København summede i 1800-tallet – en periode hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol.
Udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed, sætter lyd og lytning i centrum, og giver dig mulighed for at opleve fortidens kaotiske lydlandskaber, fra fabrikker og demonstranter til parker og gadehandlere.
Alle onsdage i september-november åbner Københavns Museum dørene til Arkæologisk Værksted, hvor det er muligt at se arkæologerne over skulderen mens de arbejder med spændende fund fra byens udgravninger. Læs mere her.
<i>Lyden af København</i>. Foto: Københavns Museum.
Lyden af København. Foto: Københavns Museum.
Udstillingen Kaååråålines Vers præsenteres Karoline Ebbesens livsværk i en stort anlagt museumsudstilling. Ebbesen er særligt kendt for sine tekstilværker samt at sy i papir og bruge sting som ornamentik i collage, men arbejdede også flittigt med tekst, tegning og collager i papir.
Udstillingen præsenterer en bred vifte af Ebbesens værker i forskellige medier, foruden helt nye værker af danske og internationale samtidskunstnere heriblandt Lise Haller Baggesen, Gudrun Hasle, Georgina Maxim og Matilde Duus.
Lørdag d. 11 oktober kan man opleve kunstner Astrid Gjesings broderiperformance Noter til ensomhed i udstillingen Kaååråålines Vers. Læs mere her.
Værk: Karoline Ebbesen
Værk: Karoline Ebbesen
Glyptoteket X CC
Alia Farid
Oplev den spektakulære, to-delte udstilling A Sounding of the Earth, der forløber sig på både Glyptoteket og Copenhagen Contemporary.
Udstillingerne præsenterer kuwaitisk-puertoricanske kunstner Alia Farid, der gennem skulptur og film spejler sin egen tids økologiske og sociale kriser med afsæt i oldtidens materialer og beskyttende former.
På tværs af tid udforsker hendes værker de mange forbundne fortællinger, der præger Den Arabiske Golf. Ved at forbinde oldtidsgenstande med nutidens olieindustri undersøger Farid, hvordan økosystemer, materielle kulturer og sociale strukturer formes af politiske kræfter og udvindingsøkonomier – og hvordan lokalsamfund tilpasser sig og yder modstand under dette pres.
Alia Farid, <i>Amulets</i> (2024). Kommissioneret af Stanfords public art initiativ for The Plinth Project ved Meyer Green. Installationsbillede. Foto af Andrew Broadhead. Courtesy af Stanford University, kunstneren og Sfeir-Semler Gallery Beirut / Hamburg
Alia Farid, Amulets (2024). Kommissioneret af Stanfords public art initiativ for The Plinth Project ved Meyer Green. Installationsbillede. Foto af Andrew Broadhead. Courtesy af Stanford University, kunstneren og Sfeir-Semler Gallery Beirut / Hamburg