Ellen Hyllemose: At forestille landskaber gennem materiale og hukommelse

Hyllemoses valg af materialer spiller en vigtig rolle i hendes forestillede landskaber. Hun voksede op på en gård, og hendes tidlige møde med funktionelle materialer såsom hård masonit formede hendes kunstneriske tilgang. Disse materialer blev oprindeligt brugt til maleri, men blev senere til skulpturelle elementer i hendes arbejde. "Det gik op for mig, at jeg kunne gå fra fladt til volumen uden at skifte materiale," forklarer hun.

Lycra blev snart en del af hendes praksis, da det er alsidigt som både farverig "maling" med struktur og et medium til at skabe tredimensionelle former. Lycras forbindelse til menneskekroppen, dets rolle som en "ekstra hud" i tøjet, tilføjer et lag af intimitet til hendes arbejde. Alligevel stemmer materialets ofte undervurderede natur overens med Hyllemoses præference for hverdagsobjekter. "Mine materialer er ofte noget, man støder på i dagligdagen," siger hun, hvilket afspejler hendes overbevisning om, at landskaber ikke kun er naturlige udsigter, men også omfatter vores byggede og hjemlige miljøer.

Hyllemoses skulpturer inkorporerer ofte objekter samlet fra danske strande, hvor rester fra industri- og hverdagslivet blander sig med naturlige elementer. Sten, fossiler, plastik og kasserede industrielle materialer bliver centrale i hendes værker og danner en rørende kommentar til forbrug og dets konsekvenser. "På en måde bliver disse objekter smukke," reflekterer hun, "formet af tiden i vandet." Deres skønhed er i kontrast til deres oprindelse som affald omformet af naturen. Hendes serie Landscape Fetish eksemplificerer denne dualitet ved at præsentere fundne objekter som både taktile minder og beviser på miljøforringelse.

Dette tema udforskes yderligere i værkerne Imagine a Sunset og Transformed Landscape, præsenteret på Chart Art Fair i august 2024. Disse værker kombinerede hverdagsobjekter, plastdele, sten, træ og lycra for at skabe slående kontraster, der stadig føltes uadskillelige i kompositionerne. Ved at integrere så forskellige materialer etablerer Hyllemose en dialog mellem det naturlige og det industrielle, hvilket afslører de komplekse og ofte anstrengte forhold mellem mennesker og de landskaber, de bebor. "De materialer, jeg bruger, har noget til fælles, hvad enten det er karakter, farve eller overflade," forklarer hun. "Denne forbindelse gør det muligt for dem at føre en samtale, så kontrasterne føles forenede og meningsfulde."

Gennem sit arbejde redefinerer Hyllemose det traditionelle landskabsmaleri, idet hun blander disse elementer til "nye landskaber," der afspejler det antropocænes sammenfiltrede realiteter. Hendes skulpturer inviterer os til at reflektere over forholdet mellem objekter, natur og deres transformerede betydninger i en menneskeskabt verden.

Hyllemoses arbejde med rumlighed er en afgørende del af hendes praksis. I Every Moment – The Right Now, vist på Lundsgaard Gods, skabte hun felter af brunmalede plader, der efterlignede jordfarvede nuancer fra dyrket jord. Installeret i en hulelignende struktur smeltede værket det naturlige og det konstruerede sammen og legemliggjorde landskabernes forbigående natur. "Jeg genbruger ofte materialer fra tidligere værker," forklarer hun og understreger sin forpligtelse til forandring. Ved at dekonstruere og genbruge elementer lader hun sine værker udvikle sig med hver udstilling. Denne tilgang, formet af lycraens og andre funktionelle elementers materialemæssige egenskaber, skaber en dialog mellem varighed og forgængelighed, rum og form.

Hyllemose ser sit arbejde som en mulighed for at fremkalde både poetiske og kritiske refleksioner. "Vi bærer alle byrden af at vide, hvad der er gået galt," siger hun med henvisning til de miljømæssige udfordringer. Men hendes kunst søger at balancere denne bevidsthed med øjeblikke af skønhed og taktilt engagement. "Vi har brug for poetiske øjeblikke til at forbinde os med os selv, ikke kun intellektuelt, men gennem kroppen."

Ved sin soloudstilling Spejl, Spejl, Spejl (2024) på SPECTA Galleri i København forstyrrer Hyllemose traditionelle, statiske skildringer af naturen og fremhæver materialernes taktile og transformative kvaliteter. Galleriets arkitektur, et rum under gadeniveau, opmuntrer til interaktion mellem os, værket og den omkringliggende by. Hendes hovedværk, installeret på gulvet, fremkalder en mark i landskabet og tvinger de besøgende til at navigere rundt om det, hvilket fordyber dem i det dynamiske forhold mellem værket og dets omgivelser.

"Vi oplever landskaber gennem en bylinse," bemærker Hyllemose. Hendes arbejde udfordrer dette perspektiv og inviterer os til at genoverveje de konstruerede narrativer om naturen i vores kollektive hukommelse. Ved at integrere fortid og nutid, blødhed og brutalitet, tilbyder hendes praksis en lagdelt kommentar til vores skiftende forhold til miljøet og os selv. Gennem sin omhyggelige manipulation af materialer og rum bygger Hyllemoses værker bro mellem det poetiske og det praktiske og opfordrer os til at genopdage de landskaber, vi bebor, ikke blot som beskuere, men som deltagere i deres transformation.