“Fotografiet er en måde at illustrere fraværet på”

In the Presence of Absence er overskriften for Jacob Juhls aktuelle udstilling med serielle, hvide fotobaserede værker i Xbunker i Sønderborg. Kunsten.nu har talt med Jacob Juhl om matematik, ord, ideer og om at finde meningen med kunsten.

Jacob Juhls materiale er fotografiet, lærredet og malingen, men udstillingen In the Presence of Absence besidder samtidig en lyrisk karakter. Ord og matematik er allestedsnærværende fællesnævnere i Jacob Juhls praksis. De er ikke åbenlyse betydningsbærere men subtile i deres fremtræden på det hvide lærred. For lærredet er hvidt. Hvidt gentaget i en meditativ ensformighed. Hvidhed der leder tankerne til det antikke ideals hvide marmor, til nyfalden sne, til den sagnomspundne hvide kube eller til intethed. Til fravær.

Serielle greb
Jacob Juhl tænker i helheder og nøglen ligger i det serielle greb. Rytmen der fortsætter som en puls. Værket der i sammenhæng med sin helhed, udstillingen, viderefører en ide. Ideen der gennemsyrer hele Jacob Juhls kunstneriske virke, tager afsæt i sansningen af verden, erkendelse og kategorisering. Værkernes materialitet er nødvendig for at synliggøre og formidle ideen. Hermed er værkernes primære funktion at være betydningsbærere i en konstrueret virkelighed.

“Fotografiet er en efterligning af, hvordan vi sanser og oplever, det er en måde at illustrere fraværet på,” forklarer Jacob Juhl. “Fotografiet udtrykker næsten så lidt som muligt. Vi bruger generelt ikke ret meget tid på bare at være i tingene. Snapshottet er en illusorisk ide om at have taget en kopi af virkeligheden, hvad man overhovedet ikke har. Fotografiet bliver først til materiale, når det bliver printet, så får det en stoflighed. I denne forstand er fotografiet ikke et mål i sig selv, det er bare et værktøj.”

Konceptuelle helheder
Alt synligt i udstillingen har en konceptuel funktion. Værkerne, der måler præcis 50 x 50 cm, mimer gulvets fliser, der måler 50 x 50 cm på samme måde, som mellemrummet mellem værkerne på væggen måler 50 cm. Juhl dyrker ikke perfektionen i fotografiets blanke overflade. Han dyrker helhedens detalje, sammenhængen mellem lokation og værk.

“Alle værkerne har sprækker eller revner, et æterisk svæv. Når man arbejder med noget serielt er luften mellem værkerne også en del af værkerne. Luften holder værkerne på spil, adskilt fra virkeligheden,” fortæller kunstneren og fortsætter:

“Ligesom jeg ikke tror på, at man kan overføre en følelse 1:1, som ekspressionisterne efterstræbte, tror jeg heller ikke på, man kan overføre en konceptuel ide til et materiale, 1:1. Man kan formidle den verbalt eller litterært, men spørgsmålet er, hvor meget man skal formidle? Jeg kunne fylde 20 sider med tankegods om værkerne, men det er ikke det bedste for værkerne. Så er de ikke åbne.”

Logisk klarhed og meningstab
Intet er overladt til tilfældighederne i Juhls praksis. Sådan har det været de sidste par år.

“Alle mine værktitler, inklusive titlen på udstillingen, følger den samme regel: de indeholder alle præcis 26 tegn inklusive mellemrum. Det er vokset ud af en idé om verbalsproget som en container – det engelske sprog har 26 bogstaver, 26 tegn med hvilke man kan sige ALT, hvad der overhovedet kan siges, fra de værste profaniteter til Shakespeareansk lyrik. Men selvom der findes en uendelighed af mulige udsagn, kan verbalsproget kun bruges meningsfuldt til dét, som ligger inden for dets domæne. Der, hvor verbalsproget møder sin grænse, begynder kropssproget, billedsproget, musikken m.m. De 26 tegn rummer altså et potentiale for et uendeligt antal udsagn, og samtidig er det uhyre begrænset”.

Det seneste stykke tid har Jacob Juhl brugt meget tid på at skrive, for at finde ind til en bevæggrund for at blive ved med at lave kunst.

“Jeg har det meget dobbelt med den kunstverden og den historik, værkerne og jeg selv som kunstner indskriver mig i. Jeg har sagt mine galleri-aftaler op. Det føltes ikke rigtigt længere. Det har været et forsøg på at rense mig selv, komme ned i et zen-mode. En livsnødvendighed at mærke efter, hvad der føles rigtigt for mig. Hvor meget vil man gå med til, hvornår bliver det for meget?”

Prøverum for kunst
Lyrikken bliver ved med at skabe grobund for Jacob Juhls videre praksis. Blandt andet vil hans lyriske arbejder for fremtiden kunne opleves i DRIFT – Prøverum for kunst – et nyetableret kunstnerdrevet udstillingssted i Silkeborg. Prøverummets funktion er “at pille kunsten ned fra dens piedestal,” som Juhl selv udtrykker det. Ved at omdanne fællesrummet i atelieret, har Jacob Juhl og hans kollegaer skabt et udstillingssted, som skal opfordre til dialog og samarbejde. Lidt mere legende og afslappet. Et sted hvor ideskuffen kan fyldes på ny.