Gæstfrihed i Sølyst

Det er ikke netop på en regnvejrs dag, man oftest begiver sig udenfor for at se på kunst i en park. Men det en rigtig slem en af slagsen, da jeg befinder mig i Jyderup på Vestsjælland for at se udstillingen Pastiche – When a Tree Falls in the Forrest i Sølyst Skulptur Park.

Og ironisk nok er det første kunstværk, jeg møder på gårdspladsen ved Sølyst Slot, kunstnergruppen A Kassens værk
Permanent Puddle, som er …

Vandpytter
… en vandpyt. Der er noget særligt underfundigt ved at stå der midt på gårdspladsen blandt et utal af vandpytter og spekulere over hvilken af dem, der mon er et kunstværk?

Hvilken pyt vil blive ved med at være der, fordi den fyldes med vand, og hvilke pytter vil tørre ud, når regnen stopper

Antydningen af en historie
Med nysgerrigheden vakt støder man i et skovbryn i parken på små rester af en ruin. De er en del af kunstnerduoen benandsebastians værk The Forgotten Follies of Sølyst, og fortsætter man ind i skoven, møder man resten af ’ruinen’.

Ruiner kan ses som en antydning af et bygningsværk, og således giver værket også en antydning af en historie, som man selv må forsøge at fuldende.

Farver under jorden
Sådan er skulpturerne for størstedelen af dem befriende uhøjtidelige og indbyder til, at man som publikum selv indtager, bruger og fuldender værkerne.

For eksempel må man, for at opleve Ultra Grøns værk
A Hole in the Ground: Aqua Fountain, stille sig i en noget ubekvem positur for at nå et periskop, hvorigennem man kan kigge ned i et univers af farver og lys under jorden.

Verden i forskelligt lys
Det samme gør sig gældende i Elena Bajos værk The Crystal of Non-Knowledge, a Landscape to be Invented, hvor man bydes op i højden via en trappe.

Gæstfrie skulpturer
Pastiche er et interessant og sympatisk bud på en moderne skulptur park.

Man føler sig medregnet i kunstnernes overvejelser, og skulpturerne byder på en særlig måde publikum velkommen.

Ens opmærksomhed ledes under jorden, mod horisonten, til en anden tid og til de nærliggende omgivelser.

De stedsspecifikke værker løfter opgaven om at forholde sig til det specifikke sted på en dejlig overskudsagtig måde, der også giver publikum dybde og rum til selv at forholde sig til og skabe sig en relation til stedet.

Kunst i regnen
Jeg har haft en god oplevelse, der midt i regnen, som vi ellers så sjældent begiver os frivilligt ud i, og endnu sjældnere giver os tid til at stoppe op, observere og opleve i.

Dette skal ikke være en opfordring til at tage til Sølyst Skulptur Park, næste gang det regner, skulpturerne fungerer med garanti lige så godt i solskin. Men jeg tror, regnen har tilføjet en særlig dimension til min oplevelse i parken.