Til Art Matter Festival talks kan du opleve kunsten udfolde sig gennem foredrag og samtaler mellem de forskellige aktører, der er til stede på kunstscenen i dag. Her kan man blive klogere på b.la kunstnernes tanker, om egen og andres kunst, eller hvordan en galleriejer arbejder med at reaktualisere en glemt kunstner.
Kom og lyt til Zhang Peilis, ‘faderen til kinesisk videokunst’ foredrag, eller hør om kæmpetræet Sequoias forgrenede historie fra Californiens skove til kunstneren Camilla Berners barndomshave på Fyn, og nu videre til Ordrupgaards historiske park.
Gennem forskellige samtaleformater bliver der zoomet ind på nogle af de temaer, der er aktuelle for samtidskunsten i dag. Samtalerne finder sted ude midt i kunsten, så tag en ven under armen, slå ørene ud, og bliv klogere på hvad der sker hos aktørerne i samtidskunsten i dag.





































