Hverdagen savet ned til kunst

”I Outdoors har jeg taget en rigtig dør og omskabt den til en søjle ved at folde den rundt om sig selv. Det er tydeligvis en smule surrealistisk, for normalt åbner en dør ind til et rum, men her omkapsler den et rum i sig selv.”

Jeg har mødt Axel Lieber i udstillingsstedet Skulpturi.dk’s lyse lokaler for at snakke med ham om hans kunst og de værker, som vises på udstillingen Out of Insight. Vi står foran en dør, der er delt i lodrette stykker og sat sammen igen som en klassisk søjle. Alle hans værker består af almindelige genstande, der omgiver os hver dag, men som er blevet omarrangeret med saks og sav.

Tingenes kerne
Lieber insisterer på at kalde sig selv for billedhugger og mener, at det faktisk er nogle af skulpturens traditionelle problemer, han arbejder med:
”Siden 1980’erne har jeg brugt allerede eksisterende ting og omskabt dem ved at fjerne noget og sætte det sammen på en ny måde. Jeg genbruger mine materialer. Ikke forstået som miljøbaseret genbrug, men for at finde det skulpturelle potentiale i dagligdags genstande.”

Lieber vil gerne ind til den kerne, der eksempelvis er i et møbel. I hans Short Cuts ser man en seng, et bord, en stol og en kommode, der er blevet reduceret til dukkestørrelse. De kan ikke længere bruges til noget praktisk, men forestillingen om en funktion er der stadig.

Det indre og det ydre
”Som skulptør har man altid de her spørgsmål om det indre og det ydre. Når man så ændrer på almindelige ting, som jeg gør, rejses der også spørgsmål om kroppen og rummet,” fortsætter han.

Gardener er navnet på en skulptur lavet af et par grønne havestole. Plastikken er skåret ud i lange, bugtede strimler og skruet sammen til et træ, der rækker ud og op i rummet. Stolene er nu til stede på en anden måde end før. De er blevet til en plante eller en krop med en indre stamme, der ikke var der tidligere. Lieber forklarer, at han gerne vil afsløre eksisterende strukturer og lave nye. Det sker i flere værker, hvor der går bevægelser ind og ud i alle retninger.

Genkendelse og refleksion
De kunstværker, der præsenteres på udstillingen, er hverken særligt politiske eller ironiske, og de kræver ikke en stor baggrundsviden for at blive forstået. Ved at tage afsæt i det genkendelige kommer de blandt andet til at handle om os, der kigger på dem, og vores erfaringer. Refleksion over tingene er et vigtigt tema, også ret konkret, fordi en række reducerede vægspejle har en prominent plads i lokalerne.

”Alle ved, hvad en stol eller en kaffedåse er. Materialet er altså virkeligt tilgængeligt, og alle kan få øje på forandringen,” fortæller Lieber. Han fortsætter med at beskrive, hvordan det får stor betydning, hvordan hans kunstværker står. Fundamentalists, der udgøres af en skov af oprejste rør og kosteskafte i betonfødder, har eksempelvis først fået sin endelige opstilling i galleriet.

En ny skulptur til DR
Ved siden af sine soloprojekter er Lieber en del af kunstnergruppen Inges Idee, der er ved at lave en skulptur til DR Byen.
”Sammen laver vi udelukkende offentlige bestillinger, lidt som et arkitektfirma, så jeg har på en måde to karrierer. Det startede som en nødvendighed for at overleve som kunstner, men efterhånden er det blevet en god udfordring. Offentlig kunst stiller helt andre krav.”

Skulpturen bliver et stort æg i rustfrit stål, der spejler omgivelserne, og med en antenne i toppen, næsten som Sputnik, den første menneskeskabte satellit. Lieber ser værket som en kommentar til medierne.
”TV og radio spejler virkeligheden og fremtiden, og ægget er også noget, der er ved at blive til. Samtidig er et æg lukket og isoleret om sig selv, som en puppe.”

Simple spørgsmål
Axel Liebers skulpturer viser, at helt simple møbler, spejle, kasser og stænger sagtens kan blive til både underfundig og engagerende kunst. Uden at blive decideret abstrakte eller konceptuelle fungerer hans værker som simple spørgsmål til det, vi allerede kender og derfor plejer at overse. Det føles i hvert fald som noget helt nyt, når hverdagslivets ting omskabes i eksplosioner af nye former eller imploderer til deres egen kerne.

”Jeg tænker ikke så meget på mit publikum, men ideelt set kan alle, også dem der ikke kender så meget til kunst, se potentialet i helt almindelige genstande,” afslutter Axel Lieber.