International kunst fra syd for Sahara

I den fashionable kødby på Vetsterbro er der i det meste af marts mulighed for at gå på opdagelse i afrikansk videokunst.

Fra videoværket Consumania (2007) af Samba Fall. Pressefoto.

I den fashionable kødby på Vetsterbro er der i det meste af marts mulighed for at gå på opdagelse i afrikansk videokunst.

Udstillingen For your Eyes Only, hvortil der er hentet kunst i Afrika, er et samarbejde mellem kurator Charlotte Bagger Brandt fra Råderum – Kontor for samtidskunst og den afrikanske biennale DAK’ART.

Kurator fra det der U-TURN

Bagger Brandt var en af de tre ledere bag det omfattende og nu konkursramte kunstarrangement U-TURN.

Idéen med hendes nye kontor Råderum, er at skabe nye konstellationer og udvikle nye formater.

Råderum arbejder med kunst på alle niveauer: udstilling, foredrag, rådgivning, research, analyse og publikationer.

Kæmpe biennale
DAK’ART er den største biennale på det afrikanske kontinent. I de sidste år har den haft fokus på de nyeste strømninger i på den afrikankse kunstscene.

Her i Skandinavien har man skullet helt til Stockholm for at se større udstillinger med helt ny afrikansk biennalekunst.

Her blev vandreudstillingen Africa Remix nemlig vist på Moderna Museet i efteråret 2006.

Ny indgang til stor festival
Arrangørerne bag arrangementet afholder ligeledes et netværksarrangment, som skal tjene som optakt til festivalen Image/My World, som afholdes i september 2010.

Udstillingen For Your Eyes Only skal således udvikle sig til under titlen New Entries at være en optakt til 2010s kunstfestival.

Altså introduceres et nyt koncept for Images, hvor kunstnere og kulturoperatører fra udviklingslandende inddrages i programlægningen.


Fakta

Udstilling

For Your Eyes Only

4 mar 2009 29 mar 2009

Samba Fall, Amadou Kane Sy, Mara, Serigne Mor NIANG, Nkosikhona Ngcobo, Guy Wouete, Berni Searle, Penny Siopis, Achilleká Komguem

Fakta

Images festivalerne afholdes af Center for Kultur og Udvikling, og Images/MyWorld er den 7. i rækken af festivaler siden 1991.