Ismar Čirkinagić om erindring, natur og en verden uden retning

Med over 20 års kunstnerisk praksis har Ismar Čirkinagić udforsket forholdet mellem natur, erindring og politisk historie. Hans kunstneriske praksis er forankret i hans personlige erfaringer med krigen i Bosnien-Hercegovina og kredser om, hvordan konflikter efterlader spor, der rækker ud over menneskeliv og sætter aftryk i den naturlige verden. I soloudstillingen The Eighth Sea bliver naturen både et materiale for kunstnerisk undersøgelse og et vidne til historiske traumer.

I stedet for at rekonstruere konkrete begivenheder retter Čirkinagić blikket mod det, der er tilbage. Planter, vand og skaller indsamles fra deres naturlige omgivelser og placeres i nye sammenhænge. Gennem deres fysiske tilstedeværelse fremkalder de historier og erfaringer, som ikke altid er umiddelbart synlige. Værkerne forener naturens poetiske skønhed med menneskelige konflikters voldsomhed og viser, hvordan disse tilsyneladende modsætninger er tæt forbundne.

Naturen er ikke blot en baggrund for historiens udfoldelse. Det er et rum, hvor konsekvenserne af menneskelige handlinger ophobes, består og forandres. Med sine værker inviterer Čirkinagić os til at overveje, hvad naturen kan fortælle os om fortiden – og hvad dens tilstand afslører om nutiden.

Čirkinagićs tilgang har ligheder med museernes og arkivernes arbejdsmetoder. Indsamling, klassificering, konservering og udstilling er centrale elementer i hans kunstneriske proces, men han bruger disse metoder til at stille spørgsmål ved, hvordan genstande tilskrives betydning, og hvordan historier bevares og formidles.

Når et materiale fjernes fra sine oprindelige omgivelser og indgår i en udstilling, ændres dets kontekst. Det, der før var en del af et landskab, bliver til en genstand for iagttagelse og fortolkning. For Čirkinagić er disse forandringer aldrig neutrale. Enhver indsamling eller præsentation indebærer valg, der påvirker, hvordan en genstand forstås, hvilke historier der bliver synlige, og hvilke der forbliver skjulte.

Ved at flytte naturmaterialer ud af deres velkendte sammenhænge opfordrer Čirkinagić os til at se dem på nye måder. Deres betydning ligger ikke alene i, hvad de er, men også i, hvor de kommer fra, og hvad de har været vidne til. På den måde bliver værkerne et middel til at udforske forholdet mellem individuelle erfaringer og kollektiv erindring samt de systemer, hvorigennem vi tillægger genstande, steder og historier værdi.

Disse spørgsmål rækker ud over museets rammer. De handler om, hvordan samfund husker konflikter, hvordan historiske fortællinger bliver til, og hvordan voldens konsekvenser anerkendes eller overses.

Titlen The Eighth Sea tager afsæt i udtrykket »de syv have«, der gennem historien ofte er blevet brugt som en metafor for hele den kendte verden. Čirkinagić forestiller sig et ottende hav, der ikke eksisterer som et geografisk vandområde, men som et mentalt landskab formet af globale kriser, menneskelig grådighed og fremmedgørelse.

Med inspiration fra blandt andet John Miltons episke digt Paradise Lost reflekterer udstillingen over menneskehedens tab af orientering. Hvor Miltons perspektiv først og fremmest er religiøst, anlægger Čirkinagić et overvejende etisk, politisk og kulturelt perspektiv på spørgsmålet om vores ståsted i en verden præget af konflikter, splittelse og usikkerhed.

Er vi blevet fordrevet fra Paradis, eller har Paradis forandret sig så radikalt, at vi ikke længere kan genkende det? Spørgsmålet løber gennem udstillingen, som reflekterer over afstanden mellem den verden, vi forestiller os, og den virkelighed, vi selv har skabt.

Det imaginære ottende hav giver denne tilstand en symbolsk geografi. Uden en fast placering eller bestemte koordinater repræsenterer det en verden, hvor velkendte pejlemærker er blevet ustabile. Politiske konflikter og økologiske ødelæggelser fremstår ikke som isolerede kriser, men som indbyrdes forbundne symptomer på et mere grundlæggende tab af retning.

Selvom The Eighth Sea præsenterer nye værker, samler udstillingen også de tilbagevendende temaer, der har præget Čirkinagićs praksis i mere end tyve år. Erindring, vold, natur og geopolitik flettes sammen gennem hans brug af indsamlede materialer og hans interesse for de historier, de bærer med sig.

Hans kunstneriske sprog bevæger sig mellem det poetiske og det kritiske. Naturformernes stille skønhed står i kontrast til de ødelæggelser, der følger med menneskelige konflikter, og skaber en spænding, som ikke lader sig reducere til entydige konklusioner. I stedet for at illustrere en bestemt historisk begivenhed peger værkerne på voldens langvarige konsekvenser, og hvordan de indlejres i verden omkring os.

I The Eighth Sea bliver naturen et perspektiv, hvorfra vi kan undersøge den samtid, vi er en del af. De udstillede materialer forbinder personlige erindringer med kollektive historier og synliggør samtidig, hvordan menneskeskabte systemer former vores forhold til naturen.

I sidste ende opfordrer udstillingen os til at genoverveje, hvad vi opfatter som vidnesbyrd, hvordan vi forstår fortiden, og hvor vi søger retning i nutiden. I en verden, der i stigende grad præges af sammenvævede politiske og økologiske kriser, tilbyder Čirkinagićs forestilling om det ottende hav ingen tydelig destination. I stedet konfronterer den os med usikkerheden i det landskab, vi deler – og med de spor, vi selv efterlader.