“Jeg er ikke enig med glorificeringen af Barbiefilmen”.

I dette læserbrev opponerer Helle Bolther Christensen mod klummen: Ligestillingens superhelt: Barbie.
Helle Bolther Christensen er Billedkunstner og Cand.phil i kunstformidling.

Dette er et debatindlæg. Læserbrevet er alene udtryk for underskrivernes holdning.

Augusta Atla har skrevet et virkeligt godt indlæg med spændende henvisninger og visuelle eksempler til nulevende billedkunstnere. Men jeg må sige, at jeg ikke er enig med glorificeringen af Barbiefilmen.

Se lige linket nedenunder teksten. Det er til en lille video på Youtube. Den er lavet af et barn med hendes Barbie som mor og hendes dukke Ken som far samt hendes Barbie-Ken søskende. The Barbie Family.

Den lille pige spiller med sine dukker både Barbie mor og Barbie datter. Konceptet med Barbie har mange ansigter og ikke kun frigørende, som det postuleres i Barbiefilmen.
Barbie med sin Ken og deres fælles børn har også været et koncept i rigtig mange år. Et koncept som mange børn har kunnet identificere sig med som del af en familie. Jeg kan godt forstå de kvinder, der som piger kun så Barbie som en selvstændig og fri kvinde, de kunne identificere sig med.

Men personligt så jeg aldrig Barbie som frigørende. Nærmere som et skønhedsideal, det var helt umuligt at leve op til. Med bryster i de rigtige størrelser en talje, der var så smal, at det nærmere sig det sygelige, og så lange ben, at hele hendes statur slet ikke var naturlig. Hendes proportioner passer simpelthen ikke, og det er der lavet undersøgelser om.

Barbie har været med til at indgive piger/kvinder et skønhedsideal igennem årene fra omkring 1959, da Mattel opkøbte hende fra en tysk producent, der havde lavet en dukke til voksne, der tog sit udgangspunkt i en tysk tegneserie for voksne med en letpåklædt kvinde, der var en stribe i en tysk avis. Mattel gjorde denne dukke til et stykke legetøj til børn.

Barbiedukken var aldrig tænkt som legetøj til børn, men som en dukke, mænd gav til kvinder, de syntes var forførende og frigjorte i datidens efterkrigs tyskland. Mattel gjorde Barbie til en dukke på samme måde, som Marilyn Monroe blev til en dukke, et sexobjekt i datidens Amerika.

Barbie blev ikke blev et spørgsmål om frigørelse og en legedukke til piger, der kunne forestille sig at være en frigjort og selvstændig kvinde. Barbie blev bare et uopnåeligt idol, et objekt på lige fod med Marilyn Monroe og andre af datidens smukke og sexede kvindelige filmstjerner.

Dette stod på i mange år, indtil piger og kvinder fandt ud af, at det ikke holdt, og at de smukke filmstjerner, de så op til, begik selvmord eller blev gamle med rynker og blev ældre på en for tidens opfattelse af ældre mennesker urigtig måde. Men Barbie blev ikke ældre. Hun er og bliver evig ung, og hun udviklede sig med tiden. Helt kalkuleret af Mattel, vil jeg mene.

Hvis det var konservative idealer, der var på spil i Amerika, som fokus på familiens værdier osv., ja, så blev Barbie mor, og Ken blev far. Hvis det var kønsdebatten, der var aktuel, ja, så blev Barbie LGBT-person, og hvis det var etniciteten, der var aktuel og til debat i Amerika, ja, så blev Barbie sort eller brun. Muslim eller Hindu! Ja, jeg synes sågar at have set en Barbiedukke med slør og hijab på. Hvis det er undertrykkelsen af handikappede, der er aktuel i Amerika. Ja, så bliver Barbie da selvfølgelig handikappet og sidder i rullestol.

Nu er det sidste Barbie udkald så blevet lavet til en lyserød film, der hylder det feminine, lyserøde univers. Og det er jo helt i tråd med, hvordan Mattel igennem årene helt skizofrent og alt efter tidens politiske og identitetsmæssige problematikker har forandret Barbie.

Dukken Barbie er og bliver den evige unge kvinde og det typiske amerikanske ideal for, hvad det vil sige at være en kvinde alt efter, hvordan tidens identitetsmæssige vinde blæser! Vi er mange, der igennem tiderne ikke har kunnet leve op til Barbie og de idealer, der er forbundet med hende.

Unge piger nu om dage får foretaget den ene plastiske operation efter hinanden for at kunne leve op de amerikanske skønhedsidealer som set på Barbie. Hendes smukke bryster, slanke og tynde talje samt hendes lange, smukke ben. Det er i dag umuligt for den helt normale pige eller unge kvinde at leve op til disse mål . Plastikkirurgien og skønhedsindustrien tjener kassen på alle de piger, der forsøger at leve op til Barbie og det amerikanske skønhedsideal.

OG vi skal ikke glemme de piger, der ikke magter dette. Ikke glemme dem, der bliver indlagt på psykiatriske afdelinger landet over, fordi de ikke kan leve op til Barbie-idealet om evig ungdom, skønhed og perfektionisme. Piger/kvinder er nemlig mennesker, og det er Ken for øvrigt også!

Barbie har siden 1959 gået sin sejrsgang verden over og indtjent millioner af dollars til Mattel . Hun er og bliver kapitalismen våde drøm. Dukken over dem alle. Men er hun legetøj til børn?!

Se link til en lille piges selvproducerede film om Barbie som mor og Ken som far samt deres børn ! Det er den lille Amerikanske piges spot på Barbie og familie.