Kan YSL og en stabel dåser enes?
Skulpturi lægger med udstillingen SkUlpTuRiMuSeUmsByGniNgEn hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel op til samtaler mellem forskellige skulturelle udtryk.

Skulpturi lægger med udstillingen SkUlpTuRiMuSeUmsByGniNgEn hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel op til samtaler mellem forskellige skulturelle udtryk.
Hvad ville et gigantisk YSL-logo med en slidt skjorte over skulderen mon sige, hvis det sad til bords med en stabel dekorerede dåser, en kaffekande og en luftig masse af metaltråd? Ville de have noget at snakke om, ville der opstå pinlig tavshed – eller ville de blive rygende uvenner?
Det er spørgsmål som disse, SkUlpTuRi ønsker at undersøge med udstillingen SkUlpTuRiMuSeUmsByGniNgEn i Museumsbygningen/Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, hvor de ud fra et stramt koncept etablerer forskellige “skulptursituationer”.
Udstillingen er organiseret med fire skulpturer i hvert af de fire små, sammenhængende rum på omkring 30 m2. Størrelsen gør det umuligt at se hvert værk isoleret, og skulpturerne er derfor konstant i visuel dailog med de omkringståede værker og rummet. Det har derfor været vigtigt for kunstnerne bag udstillignen at skabe ligeværdige relationer mellem værkerne og generere en energi, hvor værkerne løfter og bakker hinanden op.
Også værkerne selv har der været strenge krav til: Skulpturerne er alle i menneskeskala, så de forholder sig til kroppen, og anvendelse af vægge og lofter er bandlyst. Moskusokseskind, papir og potteskår forholder sig derfor til gulvet – og hinanden – frem for væggen.
Udstillingen fejrer desuden udgivelsen af bogen om SKULPTURI.DKs virke fra 2007-2012.

























Fakta
SkUlpTuRiMuSeUmsByGniNgEn
25 apr 2014 22 maj 2014
Willy Ørskov, Veo Friis Jespersen, Tina Maria Nielsen, Stefan Nilsson, Sian Kristoffersen, Rikke Ravn Sørensen, Peter Bonde, Mogens Møller, Mikael Thjell, Kirsten Ortwed, Karin Lorentzen, Jørgen Carlo Larsen, Hesselholdt & Mejlvang, Heine Kjærgaard Klausen, Eva Steen Christensen, Charlotte Thrane
Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel Se kort og tider