Kassetænkning, du bliver klogere af
Erwin Wurms udstilling på Brandts leger skævt og tankevækkende med spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at forstå mennesket ud fra en kasse.
Erwin Wurms udstilling på Brandts leger skævt og tankevækkende med spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at forstå mennesket ud fra en kasse.
info
I udstillingen Misconceivable af den østrigske billedkunstnerErwin Wurm mødes vi blandt andet af 30 syltede agurker, en skæv Renault ogkunstnerens barndomshjem skaleret ned til 1 meter i bredden.
Erwin Wurms kunst balancerer mellem komisk kynisme, en mands råb på faderliganerkendelse og et opgør med kassetænkning.
Ved indgangen til udstillingen fanges ens blik af de 30 fallos-lignendesyltede agurker. Agurkerne er placeret på firkantede tableauer i forskelligestørrelser.
Udadtil er både agurker og tableauer forskellige i størrelse, farve ogudformning, men som objekter er de i bund og grund ens.
I Self-portrait as Pickles forholder Erwin Wurm sig til vor tidsmand. Sat ned i en kasse, bestemt af den omgivende verden og vor tids skrigendesenfeminister, som er så blåøjede, at maskulinitet ofte kun bliver forstået udfra kassen ”mand” – uden blik for den menneskelige og ikke mindstmaskulinitetens forskellighed.
Muligvis er disse små, oprejste pickles et udtryk eller endda et opråb fordenne forskellighed.
Fart og funktion
Den brune, skævvredne Renault har mistet sin funktion. Netop bilen, idette tilfælde Renault 25, er en brugsgenstand, som ofte ændrer form hosWurm, og det inddrager os som besøgende på grund af den undren, som bilenskaber hos publikum.
Bilen optræder i vores hverdag som en funktionel genstand, der formår at føreos fra A til B. Funktionaliteten er her opløst og vendt mod et mere humoristiskydre.
Spørgsmålet blandt størstedelen af museumsgængerne er både et ”hvad harhan gjort?” og et ”hvorfor har gjort det?”, men også et ”Hvordan harhan gjort det?”
Dansk ordensmagtbliver udstillet
Ud fra den ene væg og rettet mod tre habitklædte kasser hænger enkæmpemæssig dansk politikasket, som vi kan stikke hovedet op i.
Far var politimand
Erwin Wurm formår ikke alene kun at inddrage det omkringliggendesamfund, i dette tilfælde det danske, men også at inddrage sig selv. ErwinWurms far var politibetjent.
Et faktum som åbner op for langt flereforståelser. Især hvis vi bevæger os videre ind i udstillingens bagerste rum,hvor Wurm har genopført sit barndomshjem i skævvredne proportioner.
Sønnen Erwin
Der er mange tilgange til Wurms værker. Når vi ved, at Erwin Wurms faraldrig anerkendte sin søns virke som billedkunstner, er det interessant atbemærke indretningen i værket Narrow House 1, som også er et portræt afhans barndomshjem.
Straks efter at være trådt ind i det smalle hus, mødes vi af etfar/søn-portræt, som i modsætning til de andre familieportrætter, erfremstillet helt klaustrofobisk og sammenpresset.
Gå på opdagelse
Bevæger du dig længere ind i huset, vokser klaustrofobien, og du forstårsnart, hvor klaustrofobisk Wurms barndom har været.
Barndomshjemmet – trods den nedskalerede størrelse i bredden – giver etinteressant og tankevækkende indblik i både mennesket og sønnen Erwin Wurm.
Kassetænkning
Kasserne går igen i flere af Wurms værker. Ved siden af Renault 25står de tre værker, alle med titlerne Untitled.
I en krops- og overfladefikseret kultur som den vestlige er det noget,der går rent ind og fanger os.
Gennem ændringer ved form eller udtryk legerWurm med vores kassetænkning og spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet ermuligt at forstå mennesket ud fra en kasse.
Er politibetjenten kun magten og politiet, eller er han i virkelighedenbare en knægt, der har taget en alt for stor hat på?
Er de jakkesætklædte, androgyne kasser så firkantede, som de fremstår, eller erde i virkeligheden bare en mere moderne udgave af vores allesammens HenrikVoldborg?
Det er en form for kassetænkning, som giver én lyst til at gå tilbagetil begyndelsen af udstillingen og starte forfra igen og igen og igen og igen.